Basalinsulin

Basalinsulin er langsomtvirkende insulin, som hjælper med at sænke blodsukkeret.

Kort om behandlingen

Vores kroppe har hele tiden brug for energi for at kunne fungere. Insulin er et naturligt hormon, der hjælper med at transportere energi (sukker) fra blodbanen ud i kroppens celler. På den måde sænkes blodsukkeret.

Hos de fleste frigives der hele tiden en lille smule insulin fra bugspytkirtlen, men hos personer med type 2-diabetes er effekten af kroppens egen insulin af forskellige grunde nedsat. Det kan derfor blive nødvendigt at tilføre ekstra (kunstigt fremstillet) basalinsulin. 

Basalinsulin er langsomt optageligt insulin (langsomtvirkende). De fleste basalinsuliner virker maksimalt 6-12 timer efter, man har taget dem. Andre insuliner virker jævnt fordelt over 24 timer.

Sådan tager du basalinsulin

Basalinsulin gives som indsprøjtning 1 eller 2 gange dagligt. Du kan se mere om injektionsteknik i pjecen ’Sådan tager du insulin og GLP-1’. Søg på titlen på www.sdcc.dk. Ved behov kan du få hjælp af hjemmesygeplejen i din kommune.

Basalinsulin tages ofte i kombination med anden medicin, som sænker dit blodsukker.

Undlad at tage basalinsulin: Du skal som hovedregel altid tage din basalinsulin. Men i særlige situationer som f.eks. undersøgelser eller operationer, hvor du skal være fastende, kan det være nødvendigt at holde pause. Du må ikke holde pause uden først at have aftalt det med din behandler.

I tilfælde af sygdom bør du måle dit blodsukker. Hvis dit blodsukker er højere eller lavere end angivet øverst på næste side, bør du kontakte SDCC.

Dato: 
Lægemiddel: 
Dosis: 
Højeste blodsukkergrænse: 
Laveste blodsukkergrænse: 
Blodsukkermåling: 

Mulige bivirkninger

Behandling med insulin øger din risiko for lavt blodsukker. Du kan læse mere om lavt blodsukker på www.videncenterfordiabetes.dk eller i pjecen ’Lavt blodsukker (hypoglykæmi)’. Søg på titlen på www.sdcc.dk.

Insulininjektioner kan i sjældne tilfælde give hudreaktioner i form af udslæt. Kontakt SDCC, hvis du oplever det.

Tilskud til hjælpemidler

Når du starter behandling med insulin, ændres dit tilskud til testmaterialer. Det betyder, at du kan få alle de teststrimler til blodsukkermåling, du har brug for, samt kanyler til din insulinpen.

Få mere viden

Læs mere om diabetes på www.videncenterfordiabetes.dk.

Redaktør