Kort om behandlingen
DPP-4-hæmmere sænker blodsukkeret og er en del af behandlingen af type 2-diabetes. De virker ved at øge indholdet af tarmhormonet GLP-1 i blodet, som stimulerer produktionen af insulin. Det gør, at blodsukkeret sænkes. DDP-4-hæmmere er en forkortelse af dipeptidyl-peptidase-4-hæmmere.
DPP-4-hæmmere er sjældent forbundet med lavt blodsukker, da behandlingen ikke har effekt på blodsukkeret, når det er i normalområdet (4-6 mmol/l).
Sådan tager du DDP-4-hæmmere
Du skal tage tabletterne 1-2 gange dagligt. Tabletterne skal tages enten alene, i kombination med andre tabletter til behandling af type 2-diabetes eller sammen med insulinbehandling.
Hold pause
Du bør holde pause med behandlingen, hvis du bliver syg med opkastning, diarre eller åndenød, og der er mistanke om væskemangel. I tilfælde af sygdom bør du måle dit blodsukker og eventuelt kontakte din læge.
Mulige bivirkninger
I sjældne tilfælde kan man få bivirkninger som f.eks.:
Bivirkningerne forsvinder ofte igen efter kort tid.
Vær opmærksom på
Din risiko for lavt blodsukker er større, hvis du samtidig bliver behandlet med anden medicin, som sænker dit blodsukker.
Få mere viden
Læs mere om diabetes på www.videncenterfordiabetes.dk.