Denne pjece er til dig, som oplever ømhed, kløe eller udslæt af plastret til din insulinpumpe, dit infusionssæt eller din sensor. Pjecen beskriver, hvordan du kan behandle både milde og svære hudreaktioner, og hvordan du forebygger at få dem igen. Den akutte behandling er at give huden ro og god hudpleje.
I særligt svære tilfælde med udslæt kan daglig brug af receptpligtig steroidcreme være nødvendig. Du skal smøre med steroidcreme, indtil udslættet er væk. Dog maksimalt i 4 uger for ikke at ødelægge hudens naturlige barriere.
3 trin: Sådan undgår du at få hudreaktioner igen
Trin 1: God hudpleje
Brug generelt parfumefri hudprodukter og sæbe. Du kan med fordel bruge en god fedtcreme (med op til 70 % fedt) i de hudområder, hvor du ikke bruger udstyr netop nu. Det er de såkaldte pausesteder. Fedtcreme styrker nemlig hudens naturlige barriere. Det er dog vigtigt, at du ikke bruger fedtcreme i området, den dag du sætter udstyret på.
Trin 2: Påsæt og fjern dit diabetesudstyr skånsomt
Placér altid dit diabetesudstyr på et rent og tørt hudområde, hvor der ikke er klisterrester, arvæv eller sår. Brug så mange forskellige hudområder som muligt, så huden får ro længst muligt.
Undgå sprit: Det udtørrer huden og ødelægger hudens naturlige barriere.
Når du skal skifte udstyr: Løsn plastret forsigtigt, gerne ved brug af vand, olie eller plasterfjerner (f.eks. Esenta) for at fjerne klisteret.
Trin 3: Sandwichmetoden
Sandwichmetoden er en metode, hvor du sætter en barriere mellem din hud og dit diabetesudstyr. På den måde undgår du, at plastret, som giver kløe eller udslæt, rører ved huden.
Find den rette barriere
Du kan finde rette barriere ved at bruge grupperne A, B og C i tabellen herunder:
- Start med produkterne i gruppe A, derefter gruppe B og så gruppe C.
- Du skal bruge én gruppe i mindst 2 uger, før du går videre til den næste.
- Du kan med fordel afprøve flere typer i samme gruppe i de 2 uger.
Typen af klæber i den enkelte barriere står i parentes i tabellen. En klæber er den lim, som får plastret til at klistre. Det fleste er lavet af akryl, men silikone og hydrocolloid er mere hudvenlige. Langt de fleste kan dog godt tåle akryl.
Gruppe A:
Tynd film/creme Afprøv i mindst 2 uger. | Gruppe B:
Tyndt plaster Afprøv i mindst 2 uger. | Gruppe C:
Tykkere plaster Afprøv i mindst 2 uger. |
| Brava Skin Barrier: Wipe eller spray (silikone) | Fixomull Stretch (akryl) | Fixomull Skin Sensitive (silikone) |
| Cavilon: Wipe eller spray (silikone) | Fixomull Transparent (akryl) | Duoderm (hydrocolloid) |
| Esenta Skin Barrier: Wipe, spray eller skum (silikone) | IV-3000 (akryl) | Compeed (hydrocolloid) |
| Welland WBF: Wipe (silikone) | Leukomed T (akryl) | |
| | Tegaderm (akryl) | |
| | Leukomed T Plus (silikone) | |
| | Mepitel One (silikone) | |
Brug fotovejledningen i pjecen 'Sandwichmetoden', når du bruger gruppe B eller C.
Hvis udslættet skyldes et overplaster, som sættes ud over selve udstyret, så start med at erstatte overplastret med et andet. Du kan prøve med Mepore-tape, kinesiotape eller Co-Plus-bandage (hvis udstyret sidder på armen). Løser det ikke problemet, så kan du prøve et plaster fra gruppe B eller C.
Få mere viden
Du kan læse mere om diabetes og huden på www.videncenterfordiabetes.dk.
Indberet hudreaktioner som bivirkning
I EU er det ikke lovpligtigt for producenter at oplyse indholdsstofferne i medicinsk udstyr, som inkluderer diabetesudstyr. Derfor er det også svært at finde ud af, hvilke stoffer der giver hudreaktionerne.
Det bedste, man kan gøre, er at indberette hudreaktioner som bivirkning til Lægemiddelstyrelsen. Tal gerne med din behandler om det.
Brug QR-koden til at indberette bivirkninger hos Lægemiddelstyrelsen: