Konsultation via telefon og video med type 2-teamet

På SDCC er det muligt at få en telefon- eller videokonsultation i stedet for en fysisk konsultation. Denne pjece beskriver, hvad du skal forberede før en telefon- eller videokonsultation, når du har type 2-diabetes.

En god telefon- eller videokonsultation kræver lidt forberedelse. Derfor beder vi dig forberede følgende:

Få målt dit langtidsblodsukker

Du kan få målt dit langtidsblodsukker (HbA1c) på et laboratorie, eller du kan tage blodprøven derhjemme og sende den til SDCC med posten.

Vælger du at få målt langtidsblodsukker på et laboratorie, kan du bestille tid på www.blodproever.dk. Du kan også ringe til det laboratorie, hvor du plejer at få taget blodprøver. Få taget prøven senest 1 dag før din konsultation.

Vælger du at tage blodprøven derhjemme, så brug prøvesættet, du har fået udleveret. Send blodprøven med posten 7-10 dage før din konsultation.

Notér følgende

Mål dit blodsukker før morgen- og aftensmad de sidste 3 dage før telefon- eller videokonsultationen – eller som aftalt med din behandler:

Dag 1Morgen:                                    mmol/lAften:                                      mmol/l
Dag 2Morgen:                                    mmol/lAften:                                      mmol/l
Dag 3Morgen:                                    mmol/lAften:                                      mmol/l

Mål dit blodtryk og din puls, hvis du har et blodtryksapparat derhjemme. Hvil i mindst 5 minutter, inden du laver målingerne, og lav 3 målinger i træk:

1. målingBlodtryk:                              /Puls:
2. målingBlodtryk:                              /Puls:
3. målingBlodtryk:                              /Puls:

Din vægt: Vej dig med tøj på, men uden sko:  _______________  kg.

Hav din medicinliste klar: Så gennemgår vi, hvilken medicin du tager.

Hvad vil du tale med din behandler om?

Overvej, hvad du gerne vil tale om. Måske er der ikke tid til det hele, så begynd med at fortælle det, som er vigtigst for dig. Eksempler på emner kan være:

  • Håndtering af din diabetes i hverdagen
  • Højt eller lavt blodsukker
  • Bivirkninger til medicin
  • Fornyelse af recepter
  • Sår på fødder og ben
  • Mad og motion

Vi glæder os til at tale med dig!

Find mere information

www.sdcc.dk kan du finde information og instruktionsvideoer om SDCC's telefon- eller videokonsultationer. Søg på 'forberedelse til telefon- eller videokonsultation'. 

Har du udfordringer med at uploade data fra dit blodsukkerapparat eller sensor, kan du ringe på telefonnummer 38 69 20 69. Telefonen er åben for teknisk support om upload mandag og onsdag kl. 8-15.30, tirsdag og torsdag kl. 8-17.30 og fredag kl. 8-14.

Redaktør