Lær at justere mængden af kulhydrater i din mad
Kurset er for dig, som ønsker at opnå:
- et lavere langtidsblodsukker (HbA1c)
- et mere regelmæssigt blodsukker
- en lavere vægt.
Du vil blive undervist i, hvordan mad påvirker dit blodsukker. Samtidig får du redskaber til at vurdere, hvor mange kulhydrater og kalorier der er i dine måltider, og hvordan du kan vælge sundere alternativer.
Deltagelse i kurset
Du kan deltage i kurset, hvis du har type 2-diabetes og behandles på SDCC.
- Kurset foregår i FoodLab på SDCC.
- Kurset forløber over 3-4 måneder.
- Kurset er opdelt i 3 moduler à 2-3 timers varighed.
- Kurset tager udgangspunkt i dine erfaringer og udfordringer med mad og dit blodsukker. Du vil blive undervist af kliniske diætister fra SDCC.
Du vil blive undervist i:
- hvilke fødevarer der indeholder kulhydrater
- hvordan du ud fra beregninger, apps og øjemålstræning vurderer mængden af kulhydrater i din mad
- at anvende en personlig kulhydratplan til fordeling af de kulhydrater, du spiser i løbet af en dag
- at vurdere din mad og vælge gode alternativer for at undgå for mange kulhydrater og kalorier.
Tilmelding til kommende kurser
Du kan tilmelde dig kommede kurser på www.sdcc.dk. Søg på 'Kurser for dig med type 2-diabetes'. Herefter vil en kursuskoordinator kontakte dig med datoer for de kommende kurser.
Kontakt
Du kan kontakte kursuskoordinatoren mandag, tirsdag og torsdag kl. 9-12 på telefonnummer 30 91 29 52 eller på: sdc-kursuskoordinatorer@regionh.dk.