​​​​

Udvidet kulhydrattælling for dig i flergangsterapi

Kurset i udvidet kulhydrattælling henvender sig til dig med type 1-diabetes, som er i flergangsterapi med pen og gerne vil lære at justere din insulin i forhold til, hvad du spiser ved hjælp af udvidet kulhydrattælling i din hverdag

Det er en forudsætning, at du ønsker at arbejde med en individuel kulhydrat-insulinratio og insulinfølsomhed. På kurset underviser vi bl.a. i en app til bolusberegning, der kan guide dig i forhold til dosering af insulin til dine måltider.
​Ønsker du ikke at anvende denne app til kulhydrattælling eller har du ikke en smartphone eller tablet, som er nødvendig for at kunne installere app'en, kan du stadig få udbytte af at deltage på kurset i forhold til at lære at justere insulinmængden efter dit kulhydratindtag ved at bruge andre hjælpemidler, som vi også introducerer dig til.

Kursets indhold

  • Teori, øvelser med praktisk indhold, dialog og erfaringsudveksling
  • Gennemgang af kulhydrat-ratio og korrektionsinsulin i praksis
  • Introduktion til diverse apps

Kurset afholdes på dansk.

Underviser

Du vil blive undervist af en klinisk diætist. Det vil være den samme person, som har individuelle opfølgninger med dig efter kurset.

Hvem kan deltage?

Du kan deltage på kurset, hvis du har type 1-diabetes, er i intensiv insulinbehandling med pen og behandles på:

  • Steno Diabetes Center Copenhagen

Forudsætninger for at deltage:

Du skal være indstillet på at lave tre dages kostregistreringer til beregning af en personlig kulhydrat-insulinratio.
På kurset hjælper vi dig med indstillingerne i din app til bolusberegning, så den er tilpasset dig og din behandling. For at kunne anvende denne app skal du have en smartphone eller tablet (iPhone, iPad med iOS version 10.3 eller højere eller en Android smartphone med Android 4.4 eller højere). 

​​​

Praktisk information

Kurset forløber over 3 mødegange på 12 uger og består af:

  • Én gruppeundervisning á 4 timer
  • 2 individuelle diætistopfølgninger á 45 minutters varighed

Den første kursusgang byder vi på kaffe/te og en hjemmebagt bolle i pausen.​



Sted

Kurset afholdes i "FoodLab" på Steno Diabetes Center Copenhagen.
Adresse: Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev.​
Se oversigtskort



Transport

​Hvis du har fået ordineret kørsel af din behandler, kan du få kørsel til og fra kurserne. Det kræver dog, at kurserne afvikles inden kl. 16.​


​​​​

Kommende kurser og tilmelding

Kurserne opstartes løbende hver måned, med undtagelse af sommerferieperioden (uge 27-33).

Tilmelding til kurset

Du vil herefter blive kontaktet telefonisk af kursuskoordinatoren med datoer for næste kurser.​

Afbud

Hvis du mod forventning bliver forhindret i at deltage på kurset, er det vigtigt, at du melder afbud. Du kan ringe på tlf. 3091 2952 eller sende en e-mail til sdc-kursuskoordinatorer@regionh.dk. Vi opfordrer til at du senest melder afbud 2 dage før, så pladsen kan tilbydes en anden.     


Kontakt

Har du spørgsmål kan du kontakte kursuskoordinatoren:
Mandag, tirsdag og torsdag kl. 9.00-12.00 på tlf. 30912952.

Eller send en mail til sdc-kursuskoordinatorer@regionh.dk

Redaktør