SDCC afholder kurser i kulhydrattælling, der kan give dig viden til at opnå et stabilt blodsukker

​​

Basal kulhydrattælling ved type 1-diabetes

​På dette kursus lærer du, hvordan du opnår et stabilt blodsukker ved at have fokus på de kulhydrater, du spiser. 

Kurset i kulhydrattælling henvender sig til dig, som ønsker hjælp til at opnå et lavere langtidsblodsukker (HbA1c) eller et mere regelmæssigt blodsukker med udgangspunkt i din livsstil og diabetesbehandling.

Kursets indhold

Kurset tager udgangspunkt i dine erfaringer og udfordringer med maden og dit blodsukker i hverdagen. Kurset indeholder:

  • Teori, praktiske øvelser, dialog og erfaringsudveksling
  • Du introduceres til kulhydratholdige fødevarer og opnår viden om, hvordan den mad, du spiser, påvirker dit blodsukker
  • Der arbejdes med en individuel kulhydratplan for at opnå en regelmæssig fordeling af dit indtag af kulhydrater i løbet af en dag, dog med mulighed for at variere indtaget ved at justere din insulin

Undervisere

Du vil blive undervist af to kliniske diætister/ernæringsspecialist. Det vil være de samme to personer, som underviser hver gang.

Hvad får du ud af at deltage?

Du lærer:

  • At vurdere hvilke fødevarer, der indeholder kulhydrater
  • At vurdere mængden af kulhydrater i din mad blandt andet ud fra beregninger og ved hjælp af apps
  • At vurdere mængden af kulhydrater i din mad ud fra dit øjemål
  • At anvende en personlig kulhydratplan med udgangspunkt i dit kulhydratindtag

Hvem kan deltage?

Du kan deltage i kurset, hvis du har type 1-diabetes og behandles på:

  • Steno Diabetes Center Copenhagen

Hvornår og hvor lang tid strækker kurserne sig over?

Kurset forløber over tre måneder og er opdelt i tre moduler. Kurset har en varighed på i alt 8 timer:

  • Modul 1 med en samlet varighed på 3 timer
  • Modul 2 med en samlet varighed på 3 timer
  • Modul 3 med en samlet varighed på 2 timer

Der er 2 uger mellem modul 1 og 2. Modul 3 ligger cirka 9 uger efter modul 2.

Praktisk

Kurserne afholdes på dansk.

På kursusdagene vil du blive tilbudt kaffe, te og en hjemmebagt bolle i pausen.


Sted

​Kurset afholdes i ”FoodLab” på Steno Diabetes Center Copenhagen.

Adresse: Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev. 



Transport

​Hvis du har fået ordineret kørsel af din behandler, kan du få kørsel til og fra kurserne. Det kræver dog, at kurserne afvikles inden kl. 16.​




Afbud

​Hvis du mod forventning bliver forhindret i at deltage på kurset, er det vigtigt, at du melder afbud. Du kan ringe på tlf. 30 91 29 52 eller sende en e-mail til sdc-kursuskoordinatorer@regionh.dk. Vi opfordrer til, at du senest melder afbud 2 dage før, så pladsen kan tilbydes en anden.        ​






Tilmelding til kurset

Du vil herefter blive kontaktet telefonisk af kursuskoordinatoren med datoer for næste kurser.


     

Kontakt   

Har du spørgsmål kan du kontakte kursuskoordinatoren.

Tirsdag og torsdag kl. 9.00-12.00 på tlf. 30912952.

Eller sende en mail til sdc-kursuskoordinatorer@regionh.dk

Redaktør