Udvidet kulhydrattælling for dig i flergangsterapi

Kurset i udvidet kulhydrattælling henvender sig til dig med type 1-diabetes, som er i flergangsterapi med pen og gerne vil lære at justere din insulin i forhold til, hvad du spiser ved hjælp af intensiv kulhydrattælling i din hverdag

Det er en forudsætning, at du ønsker at arbejde med en individuel kulhydrat-insulinratio og følsomhed. På kurset underviser vi bl.a. i app´en "MySugr", som er en bolusberegner, der kan guide dig i forhold til dosering af insulin til dine måltider.
​Ønsker du ikke at anvende denne app til kulhydrattælling eller har du ikke en smartphone eller tablet, som er nødvendig for at kunne installere app'en, kan du stadig få udbytte af at deltage på kurset i forhold til at lære at justere insulinmængden efter dit kulhydratindtag ved at bruge andre apps og hjælpemidler, som vi også introducerer dig til.

Kursets indhold

  • Teori, øvelser med praktisk indhold, dialog og erfaringsudveksling
  • Gennemgang af kulhydrat-ratio og korrektionsinsulin i praksis
  • Introduktion til diverse apps

Kurset afholdes på dansk.

Underviser

Du vil blive undervist af en klinisk diætist. Det vil være den samme person, som har individuelle opfølgninger med dig efter kurset.

Hvem kan deltage?

Du kan deltage på kurset, hvis du har type 1-diabetes, er i intensiv insulinbehandling med pen og behandles på:

  • Steno Diabetes Center Copenhagen

Forudsætninger for at deltage:

Du skal være indstillet på at lave tre dages kostregistreringer til beregning af en personlig kulhydrat-insulinratio.
På kurset tilbyder vi at stå for indstillingerne i din "MySugr" app, så den er tilpasset dig og din behandling. App'en koster ca. 230 kr. i abonnement om året, hvilket du skal være indstillet på at betale selv. For at kunne anvende denne app skal du desuden have en smartphone eller tablet (iPhone, iPad med iOS version 10.3 eller højere eller en Android smartphone med Android 4.4 eller højere).

Hvornår og hvor lang tid strækker kurserne sig over?

En eftermiddag á 4 timer. I pausen byder vi på kaffe/te og en hjemmebagt bolle.
Kurset forløber sig over 12 uger og består af:

  • 4 timers gruppeundervisning
  • 2 individuelle diætistopfølgninger á 45 minutters varighed

Sted

Kurset afholdes i "FoodLab" på Steno Diabetes Center Copenhagen.
Adresse: Borgmester Ib  Juuls Vej 83, 2730 Herlev.

Transport

Hvis du har fået ordineret kørsel af din behandler, kan du få kørsel til og fra kurserne. Det kræver dog, at kurserne afvikles inden kl. 16. ​

Kommende kurser og tilmelding

Kurserne opstartes løbende flere gange om måneden, med undtagelse af sommerferieperioden (uge 27-33).

Tilmelding til kurset

Du vil herefter blive kontaktet telefonisk af kursuskoordinatoren med datoer for næste kurser.

 Afbud

Hvis du mod forventning bliver forhindret i at deltage på kurset, er det vigtigt, at du melder afbud. Du kan ringe på tlf. 30 91 29 52 eller sende en e-mail til sdc-kursuskoordinatorer@regionh.dksdc-kursuskoordinatorer@regionh.dk. Vi opfordrer til, at du senest melder afbud 2 dage før, så pladsen kan tilbydes en anden.            

Kontakt

Har du spørgsmål kan du kontakte kursuskoordinatoren:
Tirsdag og torsdag kl. 9.00-12.00 på tlf. 30912952.

Eller send en mail til sdc-kursuskoordinatorer@regionh.dk

Redaktør