Rapporter fra projekter

​Her kan du downloade rapporter med viden og resultater fra flere forskningsprojekter inden for forebyggelse og sundhedsfremme, som sundhedsfremmeforskningen på SDCC har bidraget med.

1. Lokalsamfundsanalyse, Vandtårnsområdet, Aarhus Kommune. Et samarbejde mellem Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Steno Diabetes Center Copenhagen, Region Hovedstaden 

Ljungmann C, Nielsen AV, Hansen SH, Løvholm M, Sakal G, Svensson JS, Schiffhauer, Bloch P (maj 2018).

Rapporten er blevet skabt i et samarbejde mellem SDCC Sundhedsfremme og Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune, og er et resultat af en lokalsamfundsanalyse, der er blevet foretaget i et udsat boligområde i Aarhus Kommune. Formålet med at gennemføre en lokalsamfundsanalyse er at bidrage til at styrke den boligsociale indsats og den kommunale sundhedsindsats, samt at bidrage med et omfattende vidensgrundlag til udviklingen af fremtidige forandringsskabende indsatser og dermed styrke boligområdets sociale og sundhedsfremmende udvikling og beboernes trivsel og livskvalitet. Rapporten tager udgangspunkt i beskrivelser af 1) lokalsamfundets fysiske og organisatoriske strukturer, 2) dets  beboersammensætning og socioøkonomiske forhold, 3) professionelle aktørers perspektiver på lokalsamfundet og 4) beboernes perspektiver på lokalsamfundet, og præsenterer på baggrund af dette en række anbefalinger. 



2. Udbredelse af røgfri skoletid på erhvervsskoler. En forundersøgelse til en effektiv tobaksforebyggelsesindsats på erhvervsskoler

Rasmussen KH., Vang A., Klinker CD, Löfvall S, Heinze C & Jensen PH (2018). Hjerteforeningen, cph:learning og Steno Diabetes Center Copenhagen.

Rapporten præsenterer anbefalinger til arbejdet med at indføre røgfri skoletid på danske erhvervsskoler. Anbefalingerne er baseret på en række del-undersøgelser: elev-workshops, et litteraturstudie, en karakteristik af skoler, hvor ledelserne er positive overfor røgfri skoletid samt interviews med ledere og undervisere på skoler med- og uden røgfri skoletid. Tilsammen belyser studierne muligheder og udfordringer i forhold til at implementere røgfri skoletid på erhvervsuddannelser. Anbefalingerne indeholder konkrete forslag til beslutnings, - implementerings- og forankringsprocesser på skolerne fx i forhold til proceskøreplan, inddragelse, faglig opkvalificering og metoder til at forbedre studiemiljø- og pausekultur. Rapporten kan anvendes af alle, der har interesse i at udvikle tobaksforebyggelsesindsatser på erhvervsskoler og/eller understøtte skolerne i at indføre røgfri skoletid fx kommuner, NGO’er eller forskere, ligesom rapporten kan være inspiration for skolerne selv i forhold til at skærpe arbejdet med tobaksforebyggelse og sundhedsfremme.


3. Lokalsamfundsanalyse Nordparken

Christensen J. H., Pedersen A.K. ,Sørensen, K.S, Nielsen, A.V., Hansen, S. H., Ljungmann, C., Jørgensen, N.K., Bloch, P. (2017) Et samarbejde mellem Boligorganisationen Bo42, Center for Sundhed, Bornholms Regionskommune Steno Diabetes Center Copenhagen, Region Hovedstaden. Gennemført i perioden 1. marts-31. august.

Rapporten er blevet skabt i et samarbejde mellem SDCC Sundhedsfremme, Boligorganisationen Bo42 og Center for Sundhed, Bornholms Regionskommune, og er et resultat af en lokalsamfundsanalyse, der er blevet foretaget i et udsat boligområde på Bornholm. Formålet med at gennemføre en lokalsamfundsanalyse er at bidrage til at styrke den boligsociale indsats og den kommunale sundhedsindsats, samt at bidrage med et omfattende vidensgrundlag til udviklingen af fremtidige forandringsskabende indsatser og dermed styrke boligområdets sociale og sundhedsfremmende udvikling og beboernes trivsel og livskvalitet. Rapporten tager udgangspunkt i beskrivelser af 1) lokalsamfundets fysiske og organisatoriske strukturer, 2) dets  beboersammensætning og socioøkonomiske forhold, 3) professionelle aktørers perspektiver på lokalsamfundet og 4) beboernes perspektiver på lokalsamfundet, og præsenterer på baggrund af dette en række anbefalinger.


4. Danske erhvervsskolers sundhedsfremmende indsatser og implementeringskapacitet

Vang, A. & Klinker, CD. (2017). Hjerteforeningen og Steno Diabetes Center Copenhagen.

Rapporten præsenterer resultaterne af en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt ledere og undervisere på 72 danske erhvervsskoler. Rapporten giver en aktuel status for sundhedsfremmende indsatser på erhvervsuddannelser, herunder i relation til erhvervsskolereformens sundhedsfremmende elementer, fx indførsel af 45 minutters daglig motion og bevægelse. Derudover fokuserer rapporten på erhvervsskolernes implementeringskapacitet i forhold til at implementere sundhedsfremmende tiltag. Rapporten kan anvendes som et opslagsværk for forskere, praktikere og andre, der har interesse for at udvikle sundhedsfremmende indsatser og projekter, ligesom rapporten kan anvendes som inspiration for erhvervsskolerne selv i forhold til at styrke deres sundhedsfremmende profil.  
Download rapport
.

5. Projekt Sundhed og Lokalsamfund – SoL. Integrerede indsatser for at fremme sundheden blandt børnefamilier i udvalgte lokalsamfund på Bornholm og på Odsherred (2012-2015)

Foxvig, Ida; Toft, Ulla Nørgaard; Reinbach, Helene Christine; Bloch, Paul (2016).  Steno Diabetes Center A/S, Aalborg Universitet, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. ISBN: 978-87-92759-17-7-7.

Rapporten behandler Projekt Sundhed og Lokalsamfund (Projekt SoL) – et forsknings- og udviklingsprojekt rettet mod børnefamiliers sundhed og trivsel. Projektet havde til hensigt at skabe varige adfærdsændringer i børnefamiliers indkøbs-, kost- og bevægelsesvaner, og at styrke børnefamiliernes sociale engagement og trivsel i udvalgte lokalsamfund på Bornholm og i Odsherred. Overordnet var projektet baseret på supersetting-tilgangen til mobilisering af lokalsamfundets borgere og professionelle aktører gennem integrerede indsatser på tværs af arenaer og interesser. Projektet blev udført som et partnerskab mellem tre danske forskningsinstitutioner og lokale aktører i civilsamfundet, foreningslivet, institutionslivet, erhvervslivet og den offentlige kommunale administration på Bornholm og i Odsherred.
Download rapport.

6. Inspirationsguide til god udeskolepraksis målrettet skoleledere, lærere og pædagoger

Ejbye-Ernst, N., Mygind, L. & Bentsen, P. (2016). VIA University College; Health Promotion Research, Steno Diabetes Center; Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og Miljø- og Fødevareministeriet.

Rapporten eller inspirationsguiden rummer en oversigt over udvalgte perspektiver og eksempler på den ”gode udeskolepraksis”. Inspirationsguiden indledes med et kort resumé, hvorefter spørgsmålene: ”Hvad er udeskole?”, ”Hvorfor udeskole?” og ”Hvordan udeskole? diskuteres. Der illustreres og eksemplificeres med bokse med forskningsresultater, cases og refleksionsspørgsmål.

7. Beboerinddragelse og sundhedsfremme i de boligsociale helhedsplaner – resultater fra en systematisk interviewundersøgelse med boligsociale medarbejdere

Haarløv-Johnsen P, Bloch P, Aagaard-Hansen, Klinker CD (2016). Steno Diabetes Center. Gentofte, Denmark.

Rapporten er baseret på et empirisk materiale, som blev indsamlet i første halvdel af 2015 gennem semistrukturerede telefoninterviews med de boligsociale medarbejdere, som var involveret i helhedsplanernes arbejde med sundhed. Resultaterne af undersøgelsen præsenteres i denne rapport i to hovedafsnit. Det første har fokus på overordnede erfaringer med den sundhedsfremmende indsats i de udsatte boligområder, mens det andet har specifikt fokus på beboerinddragelse i indsatsen.
Download rapport.

8. Udvikling af udeskole. Tekstsamling til nye demonstrationsskoler. Artikelsamling publiceret i forbindelse med anden runde projekt Udvikling af udeskole

Ejbye-Ernst, N. & Bentsen, P. (2015). Undervisningsministeriet og Miljøministeriet

Rapporten består af 19 artikler, som er rettet mod praksisudvikling til nye skoler, der indgår i ”Udvikling af udeskole” til at fremme udeskolepraksis på nationalt niveau. Indledningsvis går to af artiklerne på udviklingen af udeskole, der går fra 2014-2017. De næste ni artikler er konkrete erfaringsbaserede artikler, hvor de syv efterfølgende er portrætter af de seks erfarne demonstrationsskoler. De sidste to artikler omhandler forskning og teori om udeskole.

9. Faktorer der har betydning for henvisning til og gennemførelse af forløb på Forebyggelsescenter Vanløse-Brønshøj-Husum

Aagaard-Hansen, Jens & Hindhede, Anette Lykke & Sørensen, Susanne Margrethe (2015). Steno Center for Sundhedsfremme. ISBN 978-87-92759-12-2.

Rapporten er blevet skabt i et samarbejde mellem SDCC Sundhedsfremme og et af Københavns Kommunes fem forebyggelsescentre. Studiet analyserede, i hvilken grad, at fysisk afstand og socio-økonomisk sårbarhed påvirkede borgernes brug af centrets tilbud blandt andet i relation til diabetes og andre kroniske sygdomme og bidrog dermed konkret til at optimere kommunens sociale og sundhedsfaglige arbejde.
Download rapport.

10. Move Eat Learn – An introduction to a transnational school project

West Larsen, Jørn; Petersen, Helle Kirstine og Littauer, Andreas Boie (2015):  København: Bording A/S.

Sports – Play and learn.

Ejlertsen, Jens (2015): København: Bording A/S.

Science – The respiratory system. 


Kampmann, Anne-Mette og Nielsen, Solveig (2015): København: Bording A/S.

Mathematics – My typical day.

Littauer, Andreas Boie og Petersen, Helle Kirstine (2015): København: Bording A/S. 

Food Culture in Denmark and Kenya.

Sørensen, Annika og Warlev, Benedikte (2015): København: Bording A/S.

Move Eat Learn (MEL) er navnet på et 3 årigt projekt støttet af Danida, som udnyttede tværkulturel dialog mellem skoleelever i Danmark og Kenya til læring og sundhedsfremme. Kulturmødet gav deltagerne en stærk motivation for at lære nyt og viste en forskellighed, som fik dem til at reflektere over hvad man ellers tager for givet – herunder mad og bevægelse. De fem bøger giver lærere en vejledning i forskellige fag, såvel som en generel introduktion.

11. Udvikling af udeskole: Materiale til udvikling af praksis på demonstrationsskoler

Ejbye-Ernst, N. & Bentsen, P. (2014). Artikelsamling publiceret i forbindelse med første runde af projekt Udvikling af udeskole. Undervisningsministeriet og Miljøministeriet.

Rapporten er et resultat af det samlede baggrundsmateriale for demonstrationsskoler, repræsenteret på tværs af landet, til at støtte arbejdet med udeskolepraksis. Det er tiltænkt, som brug for enkeltlærere, som studiegruppemateriale, og som inspiration til såvel evidens- som teoribaserede refleksioner i relation til udeskole. Helt grundlæggende kan rapporten anvendes som støtte til overordnet planlægning af en undervisning, hvor omgivelserne indgår.

12. Evaluering af “Vejen til Sund Vægt”. Sundhedsplejens indsats for tidlig opsporing og forebyggelse af overvægt hos skolebørn i København

Bonde, A & Hindhede, AL. (2012). Steno Center for Sundhedsfremme. Steno Diabetes Center. Gentofte, Denmark. ISBN 978-87-92759-06-1.

Rapporten tager bl.a. fat i uklarheder og overlap i terminologier for klassificering af børneovervægt og analyserer effekten af den motiverende samtale på familieniveau. Rapporten kan danne inspiration for andre interventioner, der udvikler en programteori, arbejder med samme målgruppe eller ønsker en ramme for effektevaluering.
Download rapport.

 

Redaktør