​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Team Udvikling

Udviklingsteamet arbejder med forskellige projekter, programmer og uddannelsesforløb.

Udviklingsteamet arbejder med at udvikle, afprøve, evaluere og forankre diabetesrelaterede indsatser og uddannelseskoncepter gennem tværfaglige og brugerinddragende processer. Koncepterne er primært målrettet fagpersoner og er derigennem til gavn for personer med diabetes både i Region Hovedstaden og resten af landet. 

Vi udvikler praktisk anvendelige værktøjer, som målgrupperne kan bruge direkte i deres egen praksis. Det sker i samarbejde med blandt andet kommuner, hospitaler, uddannelsesinstitutioner, faglige selskaber, andre Steno Diabetes Centre og myndigheder. 
 
Når nye koncepter og indsatser udvikles, tages der stilling til, hvordan koncepterne efterfølgende kan forankres lokalt, skaleres og udbredes til andre organisationer og sygdomsområder.  

I 2022 har Udviklingsteamet igangsat tre nye supplerende behandlingsinitiativer med projekter, som har fokus på
  • Almen praksis  
  • Hospitalsafdelinger  
  • Et omfattende program med fokus på diabetes i en multikulturel kontekst.  
Derudover arbejder teamet med at konsolidere og udbrede et landsdækkende uddannelsesforløb for diabetessygeplejersker og et efteruddannelsesforløb for privatpraktiserende fodterapeuter i hele landet.  ​


Redaktør