Diabetes sommerskole 2019

Overvejer du at arbejde med diabetes, er vores sommerskole en oplagt mulighed for at prøve din interesse af. På 3 dage får du overblik over forskningens seneste landvindinger og indsigt i den nyeste tilgang til sygepleje for personer med diabetes.

Diabetes sommerskolen er et særligt tilbud til sygeplejersker og sygeplejestuderende - og din mulighed for at komme helt tæt på, hvad der rører sig på feltet.

Mød nogle af sidste års deltagere i denne video:

Program

Dag 1 - Er diabetes til at leve med? Se det indefra
Hvordan ser livet egentlig ud, når man har diabetes? Det er temaet for første dag, hvor vi få besøg af person med diabetes - og du får lov at prøve livet med diabetes på din egen krop.


Med den erfaring i bagagen går vi om bag den medicinske diagnose og ser nærmere den åndelige dimension i at leve med en kronisk sygdom.


Dit udbytte:
Du får en større forståelse for de udfordringer, patienterne lever med, når de har en kronisk sygdom. Du får også erfaring med BG-måling og injektionsteknik, og du får prøvet livstilsintervention. Målet er at blive en bedre støtte for mennesker med diabetes og deres familier.


Dag 2 - Hvor er forskningen og diabetesbehandlingen på vej hen?
Vi får besøg af førende forskere.

Dit udbytte:
Du får indblik i den aktuelle forskning inden for både type 1 og type 2 diabetes - en viden, der kan få betydning for fremtidens behandling. Du får også en større forståelse for, hvor svært det er for mennesker at ændre adfærd og integrere livet med diabetes i familielivet.

Dag 3 - Hvordan hjælper vi bedst? Mød de nyeste metoder
Hvad er god og perspektivrig sygepleje, når vi arbejder med diabetespatienter?
Vi ser på betydningen af at inddrage patienterne i beslutningerne. Og arbejder med nogle af de største udfordringer i praksis: De mest udbredte komplikationer og ikke mindst: Motivationen til at ændre vaner.

Dit udbytte:
Du får en større forståelse for de komplikationer, man har med diabetes, og hvordan vi kan forebygge dem, både på kort og lang sigt. Du bliver fortrolig med betydningen af adfærdsændringer - og hvordan du som sygeplejerske kan inddrage patienterne i de beslutninger om behandlingen.

Form

Glæd dig til 3 levende dage, der veksler mellem oplæg, workshops og praktisk afprøvning. Og hvor der bliver tid til at reflektere sammen med de øvrige deltagere.

Tid og sted

Sommerskolen bliver holdt på Danhostel Ishøj Strand, Ishøj Strandvej 13, 2635 Ishøj, hvor du som deltager spiser og overnatter. Her kan vi også nyde godt af den friske luft og de grønne omgivelser.

Pris og tilmelding

Sygeplejestuderende kr. 200
Uddannede sygeplejersker kr. 1.000

Tilmelding via Region Hovedstadens kursusportal:
Internt - ansat i Region Hovedstaden

Eksternt - ansat uden for Region Hovedstaden


Tilmeldingsfrist 1. august 2019
Hurtig tilmelding tilrådes, da der kun er 80 pladser.

Om sommerskolen

Sommerskolen er arrangeret af Steno Diabetes Center Copenhagen i samarbejde med Københavns Professionshøjskole, Sygeplejerskeuddannelsen.

På Steno Diabetes Center Copenhagen er vi specialiseret i behandling, forebyggelse og forskning inden for diabetes, og vi uddanner sundhedspersonale på området.

  

Redaktør