Diabetes og den ældre borger

​Er du sundhedsarbejder og arbejder i en kommune, så har du med stor sandsynlighed daglig  kontakt med borgere, der har diabetes og måske andre kroniske sygdomme. På dette kursus bliver du klædt på til at kunne give disse borgere en pleje, der har afsæt i den nyeste viden om diabetes, og du får værktøjer til hjælpe borgeren med at håndtere sygdommen(e).

20-25% af de ældre borgere i plejesektoren har diabetes, og tallet er stigende.  Flere ældre vil derfor få brug for hjælp af plejesektoren til at håndtere den komplekse sygdom, som diabetes er.  

For sundhedsarbejdere i plejesektoren er viden og praktiske redskaber derfor en vigtig del af den daglige pleje.  

Dette kursus tager udgangspunkt i kursusdeltagerne egne cases, arbejdssituationer og erfaring. Målet med kurset er at give praktiske redskaber og guides,  som deltagerne kan tage med sig og anvende i det daglige pleje af ældre med diabetes. 

Udbytte af kurset:

  •  at kunne støtte og pleje den ældre med diabetes med ny viden og ud fra best practice, der umiddelbart kan omsættes fra kursus til hverdag. 
  • at give et fagligt løft til kollegernes viden/afdelingens fokus på diabetes med kursusmateriale, der frit kan anvendes af hele afdelingen, fx tjeklister og diætistmateriale.
  • at opleve, at de nye redskaber gør en synlig forskel for den enkelte ældre med diabetes.

Undervisere

Diabetessygeplejerske Susanne Holm Kristensen, overlæge Minna Wittrup og diætist Charlotte Humble, Steno Diabetes Center Copenhagen.

Tid og sted

Kurset afholdes

  • 17. november 2021 kl. 8.30 - 16.00 
    Steno Diabetes Center Copenhagen, Niels Steensens Vej 6, 2820 Gentofte
    Tilmeldingsfrist 18. oktober 2021

  • 6. december 2021 kl. 8.30 - 16.00
    Steno Diabetes Center Copenhagen, Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev
    Tilmeldingsfrist 5. november 2021

Pris og tilmelding

Prisen for at deltage er 1000 kr. 

Tilmelding foregår via kursusportalen: 
Ansatte i Region Hovedstaden
Ansatte udenfor Region Hovedstaden

Kurset er en del af Steno Diabetes Center Copenhagens mål om at løfte diabetesbehandlingen i hele Region Hovedstaden. 



Redaktør