Dialogværktøjer til diabeteskonsultationen

Dialogværktøjer til diabeteskonsultationer (EMMA)

​Dialogværktøjerne EMMA (Empowerment, Motivation & Medical Adherence) er udviklet til at inspirere sundhedsprofessionelle til udvikling af handlekompetence og egenomsorg hos personer med diabetes.

Dialogværktøjerne henvender sig til sygeplejersker, diætister, læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter og andre fagpersoner, der underviser personer med diabetes.

EMMAs mundtlige og skriftlige dialogværktøjer sætter fokus på at optimere og implementere den medicinske behandling hos den enkelte patient med det formål at opnå medical adherence og forbedre blodglukosekontrol.

EMMA giver inspiration og konkrete øvelser til at:

  • opfange, afklare og korrigere misforståelser om medicinbrug
  • identificere udfordringer og forhindringer, som patienten oplever i forbindelse med den medicinske behandling
  • individualisere konsultationen gennem patientdeltagelse og dialog
  • forbedre patientens handlekompetence og skabe empowerment.

Konceptet består af 24 værktøjer, som er inddelt i 3 hovedområder:

  • Refleksionsværktøjer
    Velegnede til en indledende dialog om de udfordringer, som patienten oplever i relation til sin sygdom og behandling af den.
  • Målsætningsværktøjer
    Velegnede til, undervejs og afslutningsvis i et forløb, at hjælpe patienten med at planlægge og fastholde mål for forandringer.
  • Læring og viden
    Hensigten med værktøjerne i denne kategori er at arbejde med den viden og læring, som er specielt relevant for den enkelte patient.

Download værktøjer

Redaktør