Livsstilsguide i praksis

Livsstilsguide i praksis er et sundhedspædagogisk koncept, der har til formål at fremme sundheden hos voksne med psykisk sygdom (brugere) gennem styrkelse af relationer, kommunikation og organisatoriske rammer. Denne opdaterede udgave med nye dialogværktøjer og en opdateret guide med cases fra praksis er baseret på et samarbejde mellem brugere, kommuner, Region Hovedstadens Psykiatri, Statens Institut for Folkesundhed, Sundhedsstyrelsen og SDCC.  

Om konceptet

"Livsstilsguide i praksis” (LIP-konceptet) er et sundhedspædagogisk koncept, der omfatter to teoretiske modeller og 11 sundhedspædagogiske værktøjer, som kan downloades herunder. 

Modellerne og værktøjerne har til formål at fremme sundheden blandt voksne med psykisk sygdom (brugere) gennem forbedret samarbejde mellem brugere og professionelle. Disse aktiviteter er
  • fx individuelle samtaler, der skal understøtte fremme af sundheden hos den enkelte bruger
  • gruppeaktiviteter som fx undervisning, motion, madlavning og idrætscafé.

Konceptet er udviklet med fokus på personer, der samtidig med psykisk sygdom har eller er i risiko for at udvikle alvorlige kroniske sygdomme som diabetes, hjerte-kar-sygdom, KOL mv. I guiden anvendes betegnelsen "brugere" om voksne med psykisk sygdom, da det er målgruppens foretrukne betegnelse. Konceptet er udviklet med henblik på aktivt at involvere både brugere, deres pårørende og professionelle som fx fysioterapeuter, pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker.

Baggrund

Mænd og kvinder med alvorlig psykisk sygdom dør henholdsvis 20 og 15 år tidligere end den øvrige danske befolkning (8). Størstedelen af overdødeligheden skyldes livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme, diabetes og luftvejsinfektioner. Desuden har voksne med psykisk sygdom ifølge en international undersøgelse en næsten dobbelt så stor risiko for at udvikle type 2-diabetes sammenlignet med den generelle befolkning.

Undersøgelser viser, at voksne med psykisk sygdom har behov for støtte fra professionelle og fra det personlige netværk til at fremme deres sundhed. Samtidig er det nødvendigt at tage individuelle hensyn ved planlægning og gennemførelse af sundhedsrelaterede aktiviteter. Voksne med psykisk sygdom er lige så motiverede for at ændre livsstil som den øvrige befolkning, men de oplever flere barrierer sammenlignet med den generelle befolkning. Disse barrierer omfatter blandt andet bivirkninger ved medicin, manglende energi og evne til at tage initiativ samt en livssituation, der ofte indebærer social isolation og vanskeligheder med at skabe struktur i hverdagen. Derudover kan professionelle mangle tiltro til, at voksne med psykisk sygdom kan ændre sundhedsadfærd.

LIP-konceptet har også fokus på strukturelle, organisatoriske rammer, som kan fremme arbejdet med sundhedsfremme. Guiden indeholder således eksempler på, hvordan organisationer kan arbejde med relationer og samarbejde mellem brugere og professionelle i relation til sundhedsfremme.

Rammen for Sundhedspædagogiske værktøjer

Samarbejdet mellem bruger og professionel er afgørende for at skabe sundhedsfremmende forandring hos brugeren. Fokus er derfor på et samarbejdsperspektiv – og ikke på et ekspertperspektiv, som beskrevet i ”Samarbejdsmodel for bruger og professionel”:



  • Skabe fælles vidensrum: Bruger og professionel udveksler viden om ressourcer, sociale relationer, livsstil, erfaringer og værdier med udgangspunkt i det brede sundhedsbegreb.

  • Fremme fælles refleksion om forandring: Bruger og professionel drøfter brugerens motivation for forandring med udgangspunkt i det brede sundhedsbegreb.

  • Sætte rammer sammen: Bruger og professionel er fælles om at beslutte de fysiske og indholdsmæssige rammer for den sundhedsrelaterede aktivitet.

Værktøjerne

Værktøjerne kan bruges hver for sig, eller i kombinationer med to eller flere efter hinanden i et flow, hvor der fx arbejdes videre med samme emne. Værktøjerne har forskellige formål og adresserer forskellige processer og kan supplere hinanden:

  • Øvelse 1 er fx udviklet til at støtte samtale om somatisk syg-domsrisiko.
  • Øvelse 2 til at støtte en forventningsafstemning i forhold til en samtale eller aktivitet.
  • Øvelse 3-5 til at bruger og professionel opnår en fælles forståelse for brugerens hverdag, ressourcer, udfordringer og ønsker til fysisk og mental sundhed, Øvelse 6 til at tale om socialt netværk.
  • Øvelse 7-8 til at adressere kommunikation om og motivation til et sundt hverdagsliv.
  • Øvelse 9-11 til at arbejde med drømme og målsætning. Værktøjerne 9, 10 og 11 kan igen bruges hver for sig eller i kombinationer.

For hvert værktøj findes der en trin-for-trin vejledning, som er et forslag til hvordan værktøjet kan bruges, men alle værktøjer kan bruges helt fleksibelt og tilpasses den sammenhæng, de bruges i, og hvad man vil opnå med at inddrage værktøjet.


Øvelse 1: Drøfte betydning af somatisk helbred og somatisk sygdomsrisiko

"Vidste du....? om fysisk sundhed"
Trin for trin vejledning
"Vidste du..."-kort



Øvelse 2: Forventningsafstemme samarbejdet

"Forventningsafstemning i samarbejdet"
​Trin for trin vejledning



Øvelse 3 - 5: Drøfte hverdag, ressourcer, udfordringer og ønsker til fysisk og mental sundhed

​3. "Fortæl om dit døgn"
Trin for trin vejledning

4. "Det gode liv"
Trin for trin vejledning
Billedkort med udstansninger
Billedkort

5. "Min kropsfornemmelse"
Trin for trin vejledning
Ord-kort
Oversigt over ord
Figurskitse



Øvelse 6: Drøfte socialt netværk og støtte fra fagpersoner

​6. "Mit netværk"
Trin for trin vejledning
Bordkort
Dug



Øvelse 7 - 8: Støtte kommunikation om et sundt hverdagsliv og motivationen hertil

​7. "Kommunikation om det sunde hverdagsliv"
Trin for trin vejledning
Planche

8. "Strategier - typer af motivation"
Trin for trin vejledning
Note-template



Øvelse 9 - 11: Arbejde med drømme,håb, mening og værdier samt udarbejde konkrete planer

Introduktion

​9
Trin for trin vejledning
Visionskort

10
Trin for trin vejledning
Træet

11
Trin for trin vejledning
Min plan



Supplerende materiale

 E-læringsprogram

Region Syd og UC Syd har ønsket at udbrede kendskabet til de sundhedspædagogiske værktøjer og den grundlæggende teori bagved og herved give flere mulighed for at bruge materialet i praksis. Derfor har de med afsæt i konceptet udviklet et e-læringsprogram til fagprofessionelle. E-læringen består at 6 moduler af varierende længde. 


Redaktør