Diabetesbehandling til indlagte personer med diabetes

​Dette e-læringskursus er en del af uddannelsesforløbet 'diabetesbehandling til indlagte personer med diabetes', der kombinerer e-læring og face-to-face undervisning. Kurset er udviklet til ortopædkirurgiske afdelinger.

Diabetesbehandling under indlæggelse er kompleks. Behandling af personer med diabetes er forbundet med en række udfordringer, når de indlægges med ​en ortopædkirurgisk aktionsdiagnose. 


Faktorer som metabolisk stress, immobilisering, infektion, ernæringsterapi, operation og faste har alle indflydelse på blodsukkerreguleringen hos indlagte personer med diabetes. 

Et stabilt blodsukkerniveau har betydning for, hvor hurtigt personen rehabiliteres efter sygdom og operation. Viden om observation og behandling af personens blodsukkerværdier under indlæggelsen er derfor væsentlig.

Målgruppe

​Læger og sygeplejersker på ortopædkirurgiske afdelinger.

Kursets indhold

Formålet med uddannelsesforløbet er at forbedre plejen og behandlingen af indlagte personer med diabetes på ortopædkirurgiske afdelinger. Det sker ved at give læger og sygeplejersker ny viden og nye færdigheder i relation til diabetesbehandling. 

Forløbet er baseret på en behovsanalyse, foretaget i foråret 2018, af de udfordringer, som læger og sygeplejersker på ortopædkirurgiske afdelinger oplever i forbindelse med pleje og behandling af indlagte personer med diabetes.

Tilmelding

Du tilmelder dig e-læringskurset via Region Hovedstadens kursusportal:
Ansat i RegionH
Ansat udenfor RegionH​


Redaktør