Formål
E-læringskursets formål er at styrke dine kompetencer til at observere og reagere i forbindelse med til hypoglykæmi (lavt blodsukker). I e-læringskurset er der fokus på de komplekse forhold, der kan give tilfælde med hypoglykæmi, og hvordan du skal handle for at forebygge og behandle det.
Målgruppe
Kurset henvender sig til sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere i primærsektoren (hjemmepleje og plejehjem).
E-læringens indhold
I e-læringskurset møder du Laurids, og det er ud fra hans situation, at du kommer til at gennemgå følgende emner:
- Risikofaktorer for hypoglykæmi
- Forebyggelse af hypoglykæmi
- Behandling af hypoglykæmi
- Oplæg til refleksion og drøftelse.
Kurset sigter efter at styrke dine egne kompetencer i forhold til observation, forebyggelse og behandling af hypoglykæmi.
Det tager cirka 10 minutter at gennemføre kurset. Du kan tage e-læringen alene, men du kan med fordel også tage det sammen med dine kolleger. Det giver jer mulighed for at diskutere problemstillingerne og jeres kliniske praksis.
E-læringskursus om hypoglykæmi (lavt blodsukker).