Nationalt netværk for sundhedspædagogik i patientuddannelse

​Steno Diabetes Center Copenhagen og Center for HR i Region Hovedstaden inviterer til nationalt netværk for sundhedspædagogik i patientuddannelse

​Vil du være med til at styrke og udvikle sundhedspædagogik i patientuddannelse?
Du har nu mulighed for at deltage i et nationalt, professionelt værksted, hvor vi deler viden og arbejder med nye metoder og værktøjer i praksis for at styrke det sundhedspædagogiske arbejde for mennesker med kronisk sygdom.

Netværkets arrangementer faciliteres af Bjarne Bruun Jensen, sundhedsfremmechef, SDCC. Netværket mødes til 2-3 årlige arrangementer, hvor vi i fællesskab styrker og udvikler den sundhedspædagogiske indsats i patientuddannelse.

Hvorfor et netværk?

Aktuelt er der politisk fokus på brugerinvolvering samt sundhedspædagogiske og organisatoriske udfordringer forbundet med patientuddannelse.

Både forskning og evalueringsresultater peger på, at der er behov for udvikling af den sundhedspædagogiske praksis af forløb med patienten i centrum. Det første arrangement i netværket er d. 7. marts 2018, kl.11.30-15.00, hvor vi sætter fokus på mænds sundhed.

Hvem kan deltage i netværket?
Netværket er for sundhedsprofessionelle, forskere og ledere, der arbejder med uddannelse og vejledning af mennesker med kronisk sygdom eller helbredsmæssige udfordringer.

Netværket er også åbent for andre med interesse for feltet.

Praktiske oplysninger

Det koster 100 kr. at tilmelde sig netværket. Der vil herudover være en mindre deltagerbetaling på arrangementerne, som dækker de faktiske omkostninger.


Vil du være med?

Tilmeld dig netværket på www.regionh.dk/patientuddannelse
under ”Arrangementer” eller på kursusportalen i Region H:
For ansatte i Region H
For andre ansat uden for Region H


Mere information

Hvis du vil være med i arbejdsgruppen, der planlægger fremtidige arrangementer, kan du kontakte:

Dorte Jeppesen, Region Hovedstaden, Center for HR Tlf.: 38 66 97 07 -
E-mail: Dorte.Jeppesen@regionh.dk

Redaktør