Forebyggelse og behandling af diabetiske øjensygdomme

​I denne video gennemgå Henrik Lund Andersen de 3 trin i Steno modellen - forebyggelse og behandling af diabetiske øjensygdomme, som er udviklet i samarbejde med Øjenafdelingen på Glostrup Hospital. 

Om videoen: 

Professor og ledende øjenlæge Henrik Lund Andersen fortæller om de 3 revolutioner, som indgår i Stenomodellen. De er revolutioner, fordi de alle er nytænkende og skabte en praksis for organisering og udvikling af området. 
De 3 trin har gjort en markant forskel og reduceret antallet af personer med diabetes, som bliver svagtseende eller blinde som følge af diabetes.

De 3 trin i modellen er: 

  1. Øjenscreening foregår i diabetesambulatoriet
    En øjenscreening foretages af en øjensygeplejerske som først laver en elektronisk synsmåling af øjnene. Dernæst fotograferer hun 5 udsnit af hvert øje. Disse udsnit sættes sammen til et samlet billede - kaldet en mosaik.
    Mosaikken danner baggrund for den efterfølgende dialog med patienten, om status på øjnene og de forandringer, der måtte være og en sammenligning med tidligere mosaikker. Tidligere foregik en øjenscreening hos øjenlægen.
     
  2. Sygeplejersken uddannes i at screene og læse øjenbilleder
    5 sygeplejersker i Øjenklinikken på SDCC har gennemgået en uddannelse i at læse og tolke øjenfotos og foretage den endelige gradering. De afslutter ca. 85 % af alle øjenundersøgelse. Ca. 15% henvises til øjenlæge, fordi de har øjenforandringer, der er behandlingskrævende. 

  3. Screening, læsning og behandling integreres på tværs i Region Hovedstaden.
    Steno ambulatoriet blev koblet sammen med Øjenafdelingen på Glostrup Hospital. Fælles stab, fælles retningslinjer
    Flere uddannede øjensygeplejersker i Region H. 


    Konklusionen er, at vi har fået langt færre svagtseende.

    Gevinsten har bredt sig til resten af Region Hovedstaden. Ca. 300 patienter får hver uge foretaget en undersøgelsen med fotografering. 




Redaktør