ASTRONAUT

​Titel: Akutte effekter af Sodium-glukose coTRansportør-2 inhibition på nyreOxygenering og AUTonom funktion i type 1 diabetes. Studiet er et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret, cross-over interventionsstudie med en enkelt dosis på 50mg af en SGLT2-hæmmer.

Medicinsk hæmning af sodium-glucose cotransportør-2 (SGLT2) sænker blodsukkeret, men er også vist at reducere risikoen for kardiovaskulær sygdom og nyresvigt hos personer med type 2-diabetes. De eksakte mekanismer for virkningen er ukendte. Nedsat iltmætning (hypoxi) i nyrerne er påvist hos personer med nyresygdom, og man mener, at hæmning af SGLT2 måske kan ophæve nyrehypoxien og derved beskytte nyrerne. Andre faktorer, der er foreslået at kunne bidrage til hypoxi i nyrerne, er dysfunktion i mitokondrier, inflammation og dysfunktion i det autonome nervesystem.

Der er brug for studier, der undersøger mekanismerne bag de gavnlige effekter af SGLT2 hæmning.

Mål

Det primære formål er at undersøge de akutte effekter af en enkelt dosis på 50 mg af en SGLT2-hæmmer på parametre, der afspejler iltmætning, iltforsyning og iltforbrug i nyrerne på personer med type 1 diabetes.

Sekundært undersøges effekten på mitokondriefunktion og inflammation efter en dosis mere på 50mg af en SGLT2-hæmmer.

Samarbejdspartnere

Rigshospitalet, Klinik for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Valdemar Hansens Vej 1-23 2600 Glostrup, Denmark


Redaktør