Hvordan kan vi bruge patientrapporterede oplysninger til at fremme patientaktivering og psykosocial støtte i type 1

​Studiet undersøger, hvordan patientrapporterede oplysninger (PRO) om psykisk velbefindende kan anvendes i rutinekonsultationer for personer med type 1 diabetes for at forbedre dialogen mellem personen med type 1 diabetes og lægen og  forbedre patientens psykiske velbefindende, patientens muligheder for at passe sin diabetes og opnå tilfredsstillende langtidsblodsukker.

Vi ved, at mange voksne med type 1 diabetes oplever, at det kan være psykisk meget belastende at leve med type 1 diabetes i hverdagen. Forskning har desuden vist, at der er en sammenhæng mellem, hvordan man har det psykisk, og hvordan det går med fx langtidsblodsukkeret.

Vi ved ikke meget om, hvordan sundhedsvæsenet bedst kan hjælpe og støtte, når personer oplever deres diabetes meget belastende i hverdagen. Forskning har vist, at diabeteslægen sjældent spørger om, hvad der føles frustrerende vedrørende diabetes. Dette skyldes fx begrænset tid til hver enkelt konsultation, at lægen skal foretage mange andre undersøgelser, at mange diabeteslæger er betænkelige ved, om det vil tage for lang tid, og om de vil være gode til at tale om psykiske problemer, fx angst og diabetes stress. Der er derfor brug for en (ny) metode til at identificere og adressere psykisk velbefindende som en del af diabetesbehandling.

Mål

At undersøge hvordan patientrapporterede oplysninger om psykisk velbefindende kan anvendes i rutinekonsultationer for personer med type 1 diabetes for at:

  • Forbedre dialogen mellem personen med type 1 diabetes og lægen om patientens psykiske velbefindende i hverdagen 
  • Forbedre patientens psykiske velbefindende samt patientens muligheder for at passe sin diabetes og opnå tilfredsstillende langtidsblodsukker  



Studiet undersøger, hvordan patientrapporterede oplysninger (PRO) om psykisk velbefindende kan anvendes i rutinekonsultationer for personer med type 1 diabetes for at

  1.  forbedre dialogen mellem personen med type 1 diabetes og lægen om patientens psykiske velbefindende i hverdagen og
  2. forbedre patientens psykiske velbefindende, patientens muligheder for at passe sin diabetes og opnå tilfredsstillende langtidsblodsukker.

Design

Studiet bestå af tre faser.

  • Fase 1 og 2 består i at tilpasse og feasibility teste en intervention, som gør brug af PRO. Interventionsmetoderne vil blive testet i diabetes rutinekonsultationer med iterativ evaluering og tilpasning af metoderne (herunder PRO).
  • Fase 3 består af et randomiseret studie, som undersøger effekten af interventionen. Forskellige PRO vil blive undersøgt, testet og tilpasset i samarbejde med voksne med type 1 diabetes og diabetologer. I studiet kombineres kvalitative og kvantitative metoder. Fx observationer af konsultationer, interviews med personer med diabetes og diabetologer samt brug af spørgeskemaer.

Studiet giver viden om, hvordan systematisk monitorering af og dialog om psykosocial problemer relateret til diabetes kan implementeres i praksis.

Samarbejdspartnere

Studiet foretages i et samarbejde mellem SDCC Diabetes Management Research (Lene Eide Joensen, Mette Nexø Andersen og Ingrid Willaing), SDCC Complication Research (Frederik Persson og Kirsten Nørgaard), Rigshospitalet (Thomas Almdal) og Nordsjællands Hospital (Frederik Persson).

Liv Dørflinger (SDCC) og Timothy Skinner (Head of Psychological og Clinical Sciences ved Charles Darwin University og professor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet) er også involveret i studiet.


Redaktør