PONA

​Anæmi og malaria i graviditeten og påvirkning barnets DNA og senere helbred - Hvordan forhindrer vi ikke-smitsomme sygdomme gennem generationer?

Lande i udviklingslande, som Tanzania, oplever en høj forekomst af ikke-smitsomme sygdomme, herunder anæmi, fedme, hypertension og diabetes samt en høj udbredelse af smitsomme sygdomme som malaria. Anæmi og malaria under graviditet påvirker placentaudvikling og fosterets vækst og forårsager lav fødselsvægt. Lav fødselsvægt er forbundet med en øget risiko for en række kardio-metaboliske sygdomme senere i livet, herunder fedme og diabetes.

Ved at drage fordel af to allerede veletablerede graviditetskohorter (FOETALforNCD-studiet og STOPPAM-studiet) fra et landdistrikt i det nordøstlige Tanzania, vil vi gennemføre en opfølgningsundersøgelse af 500 børn (4-12 år) og deres mødre for at undersøge langsigtede konsekvenser af anæmi og malaria. Mor-barn-parrene bliver inviteret til at deltage i en klinisk undersøgelse inkl. antropometrik, faste blodprøver, og indsamling af DNA til epigenetiske målinger.

Dette projekt vil give ny viden om, hvordan sundhed, selv inden befrugtning, kan ændre risikoen for at udvikle kardio-metaboliske sygdomme, og hvordan man kan fremme et bedre helbred under graviditet og barndom.

Anæmi er et globalt sundhedsmæssigt problem, der rammer 36-60% af gravide kvinder i udviklingslande, som Tanzania, samt 24% af gravide kvinder i Danmark, hvilket kan oversættes til 15.000 danske og 1.400.000 tanzaniske graviditeter hvert år. Anæmi i graviditeten kan nedsætte fødselsvægten, og lav fødselsvægt er forbundet med en øget risiko for en række kardio-metaboliske sygdomme senere i livet, inklusive fedme og diabetes. Tanzania oplever en hurtig epidemiologisk overgang fra en befolkning, der er påvirket af anæmi og infektionssygdomme, til at bevæge sig mod højere forekomst af diabetes, fedme og hypertension inden for én generation. 


Samarbejdspartnere

Ass. Prof. Christentze Schmiegelow (Center for Medicinsk Parasitologi, Københavns Universitet).

Prof. Ib Bygbjerg, Ass. Prof. Dirk Lund Christensen, (Sektion for Global Sundhed, Københavns Universitet) 

Dr. Omari Msemo, Dr. Daniel Minja, Prof. John Lusingu (National Institute of Medical Research, Tanga Research Centre, Tanzania). 

Prof. Richard Saffery, Prof. David Burgner (Murdoch Children's Research Institute, The Royal Children´s Hospital, Melbourne, Australien).

 


Redaktør