ADA 2018

Annual Meeting 2018, ADA - American Diabetes Association 
22nd Jun - 26th Jun - 2018, Orlando, Florida


 

Præsentationer fra SDCC


Oral 

1. Should Patients with Microalbuminuria and Normal Blood Pressure be Treated with Renin Angiotensin Aldosterone System Blockade? —Yes, All Patients Should be Treated 
Peter Rossing.


2. Personalized Approach Based on Patient Characteristics and comorbidities
Peter Rossing.
Beskrivelse: en guideline for behandling af type 2 diabetes i fællesskab mellem EASD og ADA (revision af tidligere dokument fra 2015). Til ADA præsenteres et draft af hele arbejdsgruppen som jeg er med I, og til EASD til oktober præsenteres så den endelige version.

3. Management of Patients with Type 2 Diabetes Shared between a Specialized Outpatient Clinic and Primary Health Care is Non-Inferior to Mono Management in a Specialized Outpatient Clinic - a Prospective, Randomized, Non-Inferiority Trial
Lene Munch, Birgitte Bennich, Dorthe Overgaard, Hanne Konradsen, Helle Middelfart, Niels Kaarsberg, Filip K. Knop, Tina Vilsbøll and Michael E. Røder

Beskrivelse: antallet af patienter med type 2-diabetes stiger i Danmark. For at optimere den sundhedsfaglige kvalitet og sikre effektiv ressourceudnyttelse er det nødvendigt at afprøve nye strukturer for organiseringen af pleje og behandling. Shared care interventionen består af én årlig diabeteskontrol hos det hospital baserede diabetesteam, mens de øvrige kontroller foregår i almen praksis. Kontrolgruppen følges med 4 årlige diabeteskontroller i ambulant hospitalsregi. Projektets hypotese er, at patienter der følges i shared care har lige så stabilt langtidsblodsukker som de patienter, der udelukkende følges i et diabetesambulatorium. Vi inkluderede 140 patienter. Vores studie viser, at dette tværsektorielle program er ligeværdigt i forhold til et etableret monosektorielt program i et specialiseret diabetesambulatorium i forhold til at opnå og vedligeholde glykæmisk kontrol hos patienter med type 2-diabetes med moderat dysreguleret diabetes og/eller begyndende komplikationer.

4. Postprandial Effects of Individual and Combined GIP and GLP-1 Receptor Antagonization in Healthy Subjects
Lærke Smidt Gasbjerg, Mads Marstrand Helsted, Alexander Hovard Sparre-Ulrich, Amalie Rasmussen Lanng, Signe Stensen, Mette Høy Jakobsen, Bolette Hartmann, Mikkel Bring Christensen, Jens Juul Holst, Tina Vilsbøll, Mette Marie Rosenkilde, Filip Krag Knop


5. Glucagon Resistance at the Level of Amino Acid Turnover and Ureagenesis in Obese Subjects with Hepatic Steatosis
Malte P. Suppli, Jonatan I. Bagger, Asger Lund, Nicolai J. Wewer. Albrechtsen, Jens J. Holst, Tina Vilsbøll and Filip K. Knop

Beskrivelse: Bugspytkirtelhormonet glukagon spiller en afgørende rolle i reguleringen af sukkerstofskiftet. Glukagon er ofte abnormt reguleret i patienter med type 2 diabetes, prædiabetikere og overvægtige. Vi har undersøgt om forhøjede glukagonniveauer hos overvægtige skyldes glukagonresistens i leveren som følge af fedtlever (NAFLD, non-alcoholic fatty liver disease). Vi undersøgte forskelle i aminosyre- og sukkerstofskiftet hos 15 raske individer og 15 raske, overvægtige individer efter stimulation med to forskellige niveauer af glukagon. Vi viser at omsætningen af aminosyrer og leverens glukoseproduktion stiger hos slanke individer under infusion af glukagon, mens der ikke ses et tilsvarende respons blandt overvægtige individer med fedtlever. Vi konkluderer 1) at fedtlever muligvis fører til resistens overfor glukagon i leveren og 2) at forhøjede niveauer af glukagon hos overvægtige kan være et kompensatorisk respons stimuleret af aminosyrer.


6. More subjects achieved composite reductions of ≥1% HbA1c, ≥5% body weight and ≥5 mmHg SBP with semaglutide vs comparators (SUSTAIN 1–5, 7)
Kathleen Dungan, Vanita R Aroda, Filip Krag Knop, Lawrence A Leiter, Nanna Leonora Lausvig, Søren Lindberg, Juris Meier


7. Dapagliflozin Plus Saxagliptin Shows Non-Inferior A1C Reduction vs Insulin Glargine in Patients with Type 2 Diabetes Inadequately. Controlled by Metformin with or without Sulfonylurea
Tina Vilsbøll, Ella Ekholm, Eva K Johnsson, Nalina Dronamraju, Serge Jabbour, Marcus Lund, Copenhagen, Denmark, Mölndal, Sweden, Gaithersburg, MD, Philadelphia, PA, Gothenburg, Sweden


8. Semaglutide treatment and renal function in the Sustain 6 trial
Tina Vilsbøll, Janusz Gumprecht, Robert Silver, Thomas Hansen, Jonas Pettersson, John Wilding

9. Data Pipeline for Clinical Diabetes Metabolomics – From Targeted Mass-Spectra to Patient Stratification
Tommi Suvitaival, Linda Ahonen, Ashfaq Ali, Cristina Legido Quigley, Lars Ove Dragsted, Peter Rossing.
Beskrivelse: Targeted metabolomics is entering diabetes clinics to provide a blood-molecular snapshot reflecting patient’s diet, lifestyle, disease status and treatment. High-throughput quantitative analysis of relevant metabolites can also provide new insights into disease subtypes and comorbidities that are otherwise hard to characterize.
We have developed a high-throughput pre-processing and quality control pipeline for targeted metabolomics. These solutions are contributing to the implementation of precision medicine at a diabetes clinic.


Poster

1.Do Greenlandic Carriers of the TBC1D4 p.Arg684Ter Variant Have Increased Risk of Cardiovascular Disease?
Marit Eika Jørgensen.
Beskrivelse: ”Studiet viser at en variant i TBC1D4-genet, som giver svær insulinresistens og diabetes i den grønlandske befolkning, øger risikoen for hjertekarsygdom med ca. 60%. Den øgede risiko er også til stede når der justeres for kendte risikofaktorer for hjertekarsygdom som fx rygning, forhøjet blodtryk og kolesterol, alder og køn. Sammenhængen mellem genvarianten og risiko for hjertekarsygdom er dog ikke statistisk signifikant, formentlig på grund af relativt kort opfølgningstid og dermed få tilfælde af hjertekarsygdom”.


2. The Role of Glucagon-Like Peptide-1 for the Postprandial Effects of Metformin in Type 2 Diabetes
Laura S. Hansen, Lærke S. Gasbjerg, Andreas Brønden, Niels B. Dalsgaard, Emilie Bahne, Pernille H. Sørensen, Jens J. Holst, Tina Vilsbøll, Filip K. Knop

Beskrivelse: Flere studier har vist, at metformin, førstevalgspræparatet til behandling af type 2 diabetes, øger den endogene sekretion af GLP-1. Det vides dog ikke om metformin-induceret GLP-1 sekretion spiller en rolle i den glukosesænkende virkning af metformin. Dette har vi forsøgt belyst ved at bestemme andelen af metformin-induceret GLP-1 sekretion hos 15 patienter med type 2 diabetes ved at bruge GLP-1 receptor antagonisten exendin(9-39). Vi ser, at metformin signifikant sænker faste-blodsukkeret, samt reducerer blodsukkerstigningen i forbindelse med et flydende måltid. Ud fra blodsukkerværdierne ser vi samme effekt af metformin med og uden blokade af GLP-1 receptor signalering. 



3. Mono- and co-activation of the GIP and GLP-1 receptors inhibits bone resorption
N.C. Bergmann, A. Lund, S.M. Heimbürger, N.R. Jørgensen, L. Jessen, M.B. Christensen, T. Vilsbøll, F.K. Knop

Beskrivelse: Vores knogler nedbrydes og genopbygges løbende. Studier tyder på at hormoner fra tarmen påvirker hastigheden hvormed knoglenedbrydningen foregår. I dette studie undersøgte vi, hvordan tarmhormonerne GIP og GLP-1, sammen og hver for sig, påvirkede knogleopbygning og nedbrydning. Sytten overvægtige mænd, der ikke havde diabetes, var med i studiet. Studiet viser, at høje niveauer af tarmhormonerne GIP og GLP-1 hver især hæmmer knoglenedbrydning, og at GIP og GLP-1 givet samtidig, hæmmer knoglenedbrydningen mere end hvert hormon for sig. Hverken GIP eller GLP-1 synes at påvirke hastigheden for knogleopbygning.


4.Glucagon-like peptide 1 is a Major Determinant of the Second-meal Effect in Patients with Type 2 Diabetes

Sigrid Bergmann, Natasha C. Bergmann, Lærke S. Gasbjerg, Jens J. Holst, Tina Villsbøl and Filip K. Knop

Dansk beskrivelse: Second-meal-effekten er kendt som et mindre forudgående måltids (et premeal) evne til at mindske blodglukoseresponset ved et hovedmåltid. Second-meal effekten kan være til stor gavn for patienter med type 2 diabetes, men der er sparsom viden om mekanismerne bag. Tidligere studier peger på at tarmhormonet glucagon-like peptide-1 (GLP-1), spiller en vigtig rolle for second-meal effekten ved at prime insulinudskillelsen forud for et måltid. Vi ville med dette studie undersøge GLP-1’s rolle i second-meal effekten hos 15 patienter med type 2 diabetes, ved at infundere GLP-1 receptor antagonisten exendin[9-39]. Ved GLP-1 receptor blokade kunne vi anullere second-meal effekten, hvilket viser at GLP-1 spiller en vigtig rolle.


5. Individual and Combined Glucose-Lowering Effects of Glucagon Receptor Antagonism and Sodium-Glucose Cotransporter 2 inhibition

Sofie Hædersdal, Asger Lund, Henrik E.G. Maagensen, Elisabeth Nielsen-Hannerup, Jens J. Holst, Filip K. Knop Tina Vilsbøll

Beskrivelse: Type 2-diabetes er karakteriseret ved forhøjede niveauer af hormonet glukagon, hvilket kan forklare en del af patienternes forhøjede blodsukker. Sodium glucose cotransporter-2 (SGLT-2) hæmmere er et nyt glukosesænkende antidiabetika, men studier har antydet, at tabletterne øger glukagon niveauet i blodet hos type 2 diabetikere. I dette studie har vi derfor undersøgt den glukosesænkende effekt af SGLT-2 hæmmere i kombination med en såkaldt glukagonreceptorantagonist - et lægemiddel, der blokerer glukagons virkning på leveren. Vi fandt at den kombinerede effekt af de to lægemidler sænkede fasteblodsukkeret mere end deres individuelle effekt. Blodsukkerudsvinget efter et blandet flydende måltid blev derimod paradoksalt forøget af glukagon receptor antagonisten, hvilket til dels ophævedes af SGLT-2 hæmmerens postprandielle glukosesænkende effekt.


6. Diabetes Distress and Glycemic Control in Working People with Type 1 Diabetes—The Role of Intentional Hyperglycemia at Work*

Ulla Møller Hansen, Timothy Skinner, Kasper Olesen, Ingrid Willaing.
Dansk beskrivelse: For at undgå at diabetes fylder for meget i arbejdslivet, vælger flere personer med type 1 diabetes at lade deres blodsukkeret ligge højt i løbet af arbejdsdagen – hvilket på længere sigt giver en dårligere reguleret diabetes. Dette studie finder, at sammenhængen mellem diabetes-stress og blodsikkerregulering blandt erhvervsaktive personer med diabetes, medieres af, at de lader deres blodsukker ligge højt i løbet af arbejdsdagen. Denne viden kan bidrage til udvikling af interventioner der kan forbedre kvaliteten af både behandling og arbejdsliv for erhvervsaktive personer med type 1 diabetes.


8. Exploring Psychological Aspects Of Hyperglycemia In People With Type 2 Diabetes

Mette A. Nexo, Bryan Cleal, Ingrid Willaing.
Dansk beskrivelse: Dette kvalitative studie undersøger hvordan personer med type 2 diabetes oplever og reagerer psykologisk på at have for højt blodsukker. For højt blodsukker blev oplevet som en tilstand uden energi, motivation og viljestyrke og forbundet med følelsesmæssige frustrationer såsom skyld, skam og tristhed.
Vi fandt tre overordnede temaer, der belyste hvordan personer med type 2 diabetes oplever og reagerer psykologisk på at have for højt blodsukker: 1. For højt blodsukker lukker ned for kroppens energi og viljestyrke. 2. Kognitive reaktioner: For højt blodsukker er min egen skyld, 3. Følelsesmæssige reaktioner: skam og tristhed.   

9. Empowerment, Motivation and Medical Adherence (EMMA): Results of an RCT in Patients with Poorly Regulated Type 2 Diabetes
Annemarie R. Varming, Kasper Olesen, Ingrid Willaing.
Beskrivelse: Studiet undersøgte effekten af at bruge en person-centreret tilgang med brug af dialogværktøjer i fire sammenhængende konsultationer gennemført af diabetes sygeplejersker med personer med dårligt reguleret type 2 diabetes. Ved afslutningen af interventionen oplevede deltagerne i interventionsgruppen signifikant øget a) støtte til at håndtere diabetes på egne præmisser (autonomi support), b) indre motivation til at spise sundere og/eller motionere regelmæssigt samt c) antal gange om ugen, de spiste sundt, i forhold til kontrolgruppen. HbA1c faldt i mindre omfang i begge grupper. Konsultationerne forløb over 3-4 måneder, hvilket kan være for kort en periode til at støtte implementering af større ændringer i hverdagen. Ydermere var deltagernes største udfordringer meget forskellige, og mest relateret til sund mad og motion, hvor et mere tværfagligt team af sundhedsprofessionelle kunne være mere hensigtsmæssigt.


10. From research to action – impactful intervention arenas

D. Napier, N. Lund, M. Bagger, B.B. Jensen


11. How Does Risk Screening for Kidney Disease Influence Diabetes Distress?
Lene Eide Joensen, Kristoffer Panduro Madsen, Marie Frimodt-Møller, Nete Tofte, Ingrid Willaing, Morten Kofod Lindhardt, Peter Rossing.
Beskrivelse: Formålet med studiet var, at undersøge om screening for risiko for diabetisk nyresygdom og information om risikoen påvirker niveauet af diabetes distress blandt personer med type 2 diabetes.
Studiet er en del af det kliniske multicenter studie PRIORITY (Proteomic prediction and Renin angiotensin aldosterone system Inhibition prevention Of early diabetic nephRopathy In TYpe 2 diabetic patients with normoalbuminuria). Personer med type 2 diabetes fik vurderet distress niveauet ved screeningsbesøg, efter at have fået screenings resultater samt ved opfølgning et år efter.
Studiet viste at deltagernes distress niveau ikke blev påvirket af at deltage i studiet.


12. C-Peptide Levels Are Associated with Glycemic Variability and Hypoglycemia in Insulin-Treated Type 2 Diabetes

Merete Bechmann Christensen, Kirsten Nørgaard.

Publication

1.A Collaborative Approach To Health Promotion Targeting People With Mental Illness At Risk Of Diabetes: A Process Evaluation
Nana Folmann Hempler, Regitze Anne Saurbrey Pals, Sabina Drejer, Rikke Hjort Laursen, Lone Oest, Vinie Diana Hvidbak Levisen,Naja Ramskov Krogh.

2.The Effect of Ethanol on Inflammation Markers and FGF-21 in Healthy Individuals
Lanng AR,  Gasbjerg LS, Bergmann NC, Møller HJ4 Gillum MP, Grønbæk H, Vilsbøll T, Knop FK
Beskrivelse: Noget tyder på, at ethanol i tarmlumen øger tarmens permeabilitet, hvilket tillader bakterielle produkter i at translokere fra tarmen til blodbanen, hvilket skaber et inflammatorisk respons. Derudover har det ethanolinducerede hormon fibroblast growth factor 21 (FGF-21) vist sig at have en potentiel beskyttende effekt mod ethanolinduceret leverskade. I dette studie har vi undersøgt ethanols påvirkning af cirkulerende inflammationsmarkører og FGF-21 efter henholdsvis oral og intravenøs administration af ethanol i raske individer. Vi fandt ingen ændringer i plasmaniveauet af cirkulerende inflammationsmarkører efter ethanoladministration. Plasma FGF-21-niveauet steg med en faktor ni efter ethanoladministration uafhængigt af administrationsformen. Denne stigning tyder på en direkte effekt af ethanol på FGF-21-sekretion. 

Redaktør