Velkommen til symposiet
Livet har mange facetter – og det gælder i høj grad også livet med diabetes. Ingen oplever sygdommen helt ens, selvom der er mange fællestræk. Udfordringerne er forskellige: Nogle bliver slidte, mens andre formår at integrere sygdommen som en del af deres hverdag. Samtidig er diabetesområdet i konstant udvikling – både når det gælder forskning, initiativer og nye projekter.
Dette symposium er for dig, der ønsker at blive klogere på de aspekter af livet med diabetes, som måske fylder mindre i din daglige praksis. Du får et bredere perspektiv og forhåbentlig konkrete input, du kan tage med hjem og anvende i dit arbejde.
Du skal deltage, fordi du møder mennesker med diabetes i dit faglige virke, og fordi du ønsker en dybere forståelse af, hvad der fylder i deres liv ud over blodsukker og medicin. Samtidig får du mulighed for at møde og udveksle erfaringer med andre sundhedsprofessionelle på tværs af sektorer.
To inspirerende oplæg:
- Ib Ravn, ph.d., lektor emeritus, DPU, Aarhus Universitet, om motivation og psykologiske behov
- Nanja Holland Hansen, psykolog og ph.d., om at passe på andre uden at miste sig selv
Faglige samtalesaloner – du vælger to:
- Følelser i mødet mellem patient og behandler ved Kristoffer Marså, SDCC
- Type 2-diabetes og overspisning ved Pil Lindgren, SDCC
- To tilstande – én hverdag: Samspillet mellem diabetes og neurodiversitet ved Alberte Berg, SDCC
- Når diabetes møder livet – dilemmaer på tværs af livsfaser ved Tina Thorsøe og Kamran Akram, SDCC
Målgruppe
Symposiet henvender sig til sundhedsprofessionelle og sagsbehandlere, der arbejder med mennesker med diabetes – herunder fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, SOSU’er, fodterapeuter, diætister og socialrådgivere.
Program
Diabetes i øjenhøjde 2026 (pdf, åbner i ny fane)
Pris for tilmelding
Symposiet koster 600 kr. at deltage i.
Tilmeldingen er bindende. Man er velkommen til at sende en kollega, hvis man bliver syg eller forhindret på dagen.
Tid og sted
Symposiet afholdes den 23. september 2026. Tilmeldingsfrist den 23. august 2026.
Sted
Pharmakon
Milnersvej 42
3400 Hillerød
Tilmelding via Kursusportalen