I samarbejde med Nationalt Center For Overvægt afholdt Steno Diabetes Center Copenhagen fyraftensmøde den 29. november, hvor sundhedsprofessionelle i almen praksis, kommuner og regioner blev opdateret om overvægt anno 2023.
Kan vi forebygge overvægt og svær overvægt? Hvordan behandler vi svær overvægt? Hvorfor er det vigtigt at være opmærksom på ikke at stigmatisere? Og hvordan skaber vi en respektfuld og ikke-stigmatiserende samtale om vægtrelaterede problematikker med patienter og borgere med overvægt eller svær overvægt?
Formålet med fyraftensmødet
Formålet med fyraftensmødet var at give deltagerne en opdatering om overvægt. Derudover var der mulighed for at netværke med de andre deltagere, stille spørgsmål til oplægsholderne og gå i dialog omkring videnbehov inden for overvægt.
På programmet var blandt andet:
- årsager, konsekvenser, forebyggelse og behandling af svær overvægt
- vægtstigmatisering og kommunikation om vægtproblematikker
- et konkret projekt, indsatsområde eller problematik i relation til overvægt.
Oplægsholdere
På fyraftensmødet deltog:
- Jens Meldgaard Bruun, professor, overlæge og lægefaglig leder af Nationalt Center for Overvægt
- Pernille Andreassen, seniorforsker ved Nationalt Center for Overvægt
- Carsten Dirksen, overlæge ved Overvægt og Ernæring ved Amager og Hvidovre Hospital
Målgruppe
Fyraftensmødet var målrettet sundhedsfaglige medarbejdere, der arbejder i regionen, almen praksis og kommunerne og med et ønske om en opdatering om overvægt for at være bedre rustet til mødet med borgere og patienter med overvægt i 2023.
Deltagelse
Deltagelse er gratis.
Program
Mødet var programsat fra kl. 16.30-19.30.
Sted
Steno Diabetes Center Copenhagen
Borgmester Ib Juuls Vej 83 & 89
2730 Herlev
Fællesarealet