Steno Diabetes Center Copenhagen har i samarbejde med Diabetesforeningen og Region Syddanmark udviklet et sundhedspædagogisk koncept i projektet ’Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber’.
Projektet modtog støtte fra SATS-puljen (2013-2014): Forebyggelse af ulighed i sundhed i det behandlende sundhedsvæsen.
Konceptet er udviklet til brug for sundhedsprofessionelle i patientuddannelse og skal medvirke til at give sundhedsprofessionelle større viden om og kompetencer til at anvende sundhedspædagogiske metoder i samarbejdet med sårbare patienter med kronisk sygdom.
Om konceptet
Konceptet består af en guide, som behandler begrebet sårbarhed i forbindelse med patientuddannelse og beskriver de særlige omstændigheder og udfordringer, der kan være i forbindelse med at arbejde med sårbare patienter i patientuddannelse.
Guiden giver anbefalinger til rammer og strukturelle tiltag, der kan indtænkes i arbejdet med denne målgruppe samt trin-for-trin vejledninger til brug af de udviklede værktøjer, som kan downloades herunder.
Download guide
De 9 værktøjer
Alle er i printvenligt format, sat op med en forside og bagside, som du skal være opmærksom på, når du printer.
1. Min dag
2. Tjek ind
3. Vores spilleregler
4. Min nære verden
5. Min kontakt til fagpersoner
6. Fup eller fakta
7. Hvor er jeg?
8. Vi rykker
9. Tjek ud