Gå til hovedindhold

​​​​

Tværfagligt kursus i avanceret diabetesteknologi

FREMMØDE | ​Steno Diabetes Center Aarhus (SDCA) tilbyder undervisning til læger, sygeplejersker og diætister, som er involveret i diabetesbehandling med insulinpumper og glukosesensorer.

Vil du blive bedre til behandling med insulinpumper og glukosesensorer?

Insulinpumpekurset tilbydes 2 gange om året af skiftevis Steno Diabetes Center Aarhus og København, og kurset afholdes derfor enten i Aarhus eller København.

Kursets formål

​​At øge deltagernes viden og færdigheder i brugen af forskellige typer af insulinpumper og glukosesensorer i diabetesbehandling.

Deltagerne lærer at bruge insulinpumpe- og sensorteknologiens muligheder og blive fuld fortrolig med at anvende de grundlæggende funktioner i pumpen.

Kurset sætter desuden fokus på vigtigheden af kulhydrattælling i behandlingen med insulinpumper.

Det forventes, at du allerede har god, generel viden og erfaring i behandling af type 1-diabetes og som minimum har teoretisk basisviden om behandling med insulinpumper og glukosesensorer.

Kursets indhold​

Kurset tager afsæt i den nyeste evidensbaserede viden og undervisningen vil være en kombination af oplæg, casebaserede diskussioner, gruppearbejde og praktiske øvelser.

En del af undervisningen baseres på, at kursisterne på kursusdagene selv får mulighed for at bære insulinpumpe og glukosesensor.

Undervisningen ledes af diabetesbehandlere med stor erfaring inden for diabetesbehandling og diabetesteknologi. 

Dit udbytte af kurset

  • ​Opdateret viden, nye færdigheder og redskaber til at håndtere diabetesbehandling med insulinpumper og glukosesensorer.

  • Praktisk og teoretisk brug af insulinpumper og glukosesensorer.

Målgruppe

Læger, sygeplejersker og diætister fra hele Danmark, som er involveret i diabetesbehandling med insulinpumper og glukosesensorer. Det vil være en fordel at tilmelde sig i teams.

Det forudsættes, at du/I har basalt kendskab til glukosesensorer og insulinpumper. 

Datoer i Aarhus 2025

  • Hold 1: Den 2., 3, og 4. september 2025

  • Hold 2: Den 21., 22 og 23. oktober 2025

Program

Program bliver tilsendt ca. 1 uge før, men man skal regne med tre fulde dage fra kl. ca. 08.30-17.00. Dog starter vi først kl. 10 den første dag og slutter kl. 15.00 den sidste dag. ​​

Undervisere

Læger, sygeplejersker og kliniske diætister fra SDCA samt regionshospitaler i Region Midtjylland.

Praktisk information

Kurset forløber over 3 dage og afholdes på Aarhus Universitetshospital:

​Palle Juul-Jensens Boulevard 165
Indgang J
8200 Aarhus N. 

Steno Diabetes Center Aarhus ligger lige ved siden af, og vi besøger centret i løbet af de 3 dage. 

Der vil være fuld forplejning alle dage. 

Deltagerbetaling

Kurset koster 3.000 kr. Ved tilmelding skal du oplyse, om du er ansat i eller udenfor Region Midtjylland:

  • Ved ansættelse i Region Midtjylland skal konto- og afdelingsnummer fra ØS oplyses.

  • Ved ansættelse udenfor Region Midtjylland skal EAN-nummer oplyses.

Tilmelding og yderligere informationer

Du kan tilmelde dig via Region Midtjyllands kursusportal​. På siden kan du også finde informationer om parkering, finde vej til kursuslokalet og læse om pris og mulighed for overnatning i forbindelse med kursusdagene.


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden