Gå til hovedindhold

​​​

Diabetes og psykiatri – når kompleksiteten møder hverdagen

FREMMØDE |​ ​Du har som sundhedsprofessionel eller kontaktperson for personer med psykiatrisk sygdom og diabetes en afgørende rolle i forhold til den sundhedsfremmende- og forebyggende indsats.

Kort om kurset

Personer med psykiatrisk sygdom har en betydelig større risiko for at udvikle diabetes i sammenligning med baggrundsbefolkningen.

Du har som sundhedsprofessionel eller kontaktperson for personer med psykiatrisk sygdom og diabetes en afgørende rolle i forhold til den sundhedsfremmende- og forebyggende indsats.

Psykiatrisk sygdom er sammenlignet med baggrundsbefolkningen forbundet med en reduktion i gennemsnitslevetiden. Årsagen til den øgede syge-og dødelighed blandt personer med psykiatrisk sygdom kan delvis relateres til komplicerende somatiske sygdomme som fx diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), men også selvmord og ulykker.​

​Målgruppe

Kurset henvender sig til sundhedsprofessionelle og kontaktpersoner, der varetager den primære kontakt til personer med psykiatrisk sygdom. Kurset er målrettet personale i både ambulante funktioner, sengeafsnit og bosteder, som ønsker en større viden om diabetes, opsporing af diabetes samt det komplekse i at leve både med diabetes og en psykiatrisk sygdom.

​Mål for kurset

Med kurset er det vores mål at øge den basale viden om diabetes hos kontaktpersoner eller sundhedsprofessionelle. Dette vil styrke muligheden for at give den optimale støtte til forebyggelse og behandling for personer, der lever med diabetes eller er i risiko for at udvikle diabetes og samtidig har en psykiatrisk sygdom.

​Kursets form og indhold

Kurset består af en dags fysisk undervisning og en halv dags online undervisning.

Afsættet i kurset er den nyeste evidensbaserede viden om betydningen og konsekvenserne af at leve med diabetes og psykiatrisk sygdom.

Kurset indeholder følgende emner:

  • ​Diabetestyperne og risikofaktorerne
  • Opsporing og forebyggelse
  • Praktisk håndtering af blodsukkermåling
  • Faktorer der påvirker blodsukkeret
  • Højt og lavt blodsukker og håndtering af dette
  • Mad og bevægelse
  • Den medicinske behandling
  • Følgesygdomme​

 Efter kurset bliver du i stand til:

  • ​At kunne bidrage til at sikre tidlig opsporing og forebyggelse af diabetes og komplikationer.
  • At kunne identificere og bedømme symptomer og ændringer såvel fysiske, psykiske og sociale hos personen med psykiatrisk sygdom og diabetes.
  • At kunne støtte den enkelte i forhold til behandlingen og forebyggelsen i hverdagen med diabetes.
  • At forstå betydningen af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde for personen med psykiatrisk sygdom.

​Arbejdspladsens udbytte

Medarbejderen vil få kompetencer indenfor diabetes og vil kunne bidrage med at løfte arbejdspladsens viden om diabetes og dens betydning for personen med psykiatrisk sygdom.

​Undervisere

Tværfagligt Diabetesteam fra Steno Diabetes Center Copenhagen.

Tid og sted

Kurset afholdes over to dage:

  • Dato for 2026 er endnu ikke fastlagt.
  • Dato for 2026 er endnu ikke fastlagt.

Tilmeldingsfrist: Dato for 2026 er endnu ikke fastlagt.

Kurset afholdes på:

Steno Diabetes Center Copenhagen
Borgmester Ib Juuls Vej 83
2730 Herlev.

Tilmelding via kursusportalen:

Ansat udenfor Region H ​
Ansat i Region H​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden