Diabetes er en af de sygdomme, der hyppigst påvirker sexlivet. Det gælder uanset diabetestype, køn og alder. Svingende blodsukkerniveau, påvirkning af nerver (neuropati) og blodkar (åreforkalkning) samt forskellige psykologiske faktorer kan have indflydelse på, om man kan realisere sine seksuelle lyster og behov.
Forskning viser, at personer med diabetes, som oplever, at deres seksuelle liv fungerer godt, er bedre til at mestre deres sydom. Det bør derfor være essentielt i diabetesbehandlingen, at personer med diabetes og deres eventuelle partnere oplyses om og spørges ind til eventuelle seksuelle udfordringer relateret til diabetes.
Men seksuel sundhed tilsidesættes ofte i klinikken, fordi behandlerne ikke føler sig klædt på til at tage samtalen.
Målgruppe
Kurset henvender sig til alle sundhedsprofessionelle, der arbejder med personer med diabetes.
Kursets indhold
- Hvordan defineres seksualitet?
- Hvad er seksuel sundhed?
- Seksuelle udfordringer relateret til diabetes.
- Den professionelle samtale om seksuelle udfordringer.
- Hvad skal vi forholde os til – og hvordan hjælper vi personer med diabetes videre?
Underviser
Undervisningen varetages af en diabetessygeplejerske med en master i sexologi.
Tid og sted
I skal afsætte 3 timer til undervisningen, så der er tid til at komme omkring emnerne. Undervisningen kan både foregå på Steno Diabetes Center Copenhagen i Herlev eller hos jer efter aftale. Send jeres forespørgsel om tid og sted til kontaktpersonen herunder.
Kontakt
Lotte Sehested
Diabetessygeplejerske, master i sexologi
E-mail: lotte.sehested@regionh.dk