Gå til hovedindhold

​​​​​​​​

Diabetes og psyken: Har du type 2-diabetes og trivselsproblemer?

​Mange med type 2-diabetes får brug for hjælp til at håndtere psykiske eller trivselsmæssige problemer. På dette kursus kan du få hjælp til at håndtere det, som fylder, og finde motivation til at ændre på det.

​Flere undersøgelser har vist, at personer med type 2-diabetes ofte har problemer med at leve med deres sygdom. Problemerne kan komme til udtryk som f.eks. negative følelser, bekymring for følgesygdomme, skyld- og skamfølelser, stress eller udmattelse.

Derfor tilbyder Steno et kursus til personer med type 2-diabetes, som:
  • har trivselsproblemer i forbindelse med deres sygdom
  • vil vide mere om, hvordan man kan leve med diabetes og lære at tackle følelsesmæssige udfordringer i forbindelse med sygdommen med henblik på at minimere eller undgå diabetes- stress.

Kursets indhold

På kurset tages der afsæt i deltagernes egne erfaringer og idéer, og der arbejdes med temaer som f.eks.: 
  • Livet med diabetes
  • Hvor meget fylder diabetes i dit liv?
  • Diabetes-stress og belastninger
  • Bekymringer for følgesygdomme
  • Motivation for forandringer.

​Du vil blive introduceret til forskellige øvelser, som du kan bruge i din hverdag.

Din indsats på kurset

Du skal være indstillet på, sammen med andre med type 2-diabetes, at deltage i samtaler og øvelser, hvor der tales om ting, der kan være svære.​

​​Underviser

Psykolog Helle Nergaard Grønbæk fra Steno er kursusleder.

Tid og sted

  • ​Kurset forløber over 8 mødegange, hver anden tirsdag.
  • Der er et individuelt møde for hver enkelt deltager før og efter kurset.
  • Der er maks. 10 deltagere på hvert hold.​
  • Det er gratis at deltage på kurset.
  • Kurset afholdes på Steno.​

Tilmelding

​Tal med din læge, sygeplejerske, diætist eller fodterapeut, hvis du er interesseret i at deltage i kurset. De vil give kursusleder Helle Nergaard Grønbæk besked om, at du gerne vil deltage. 

Du vil herefter blive indkaldt via e-Boks til en forsamtale, hvor du vil få mere information om kurset, og I sammen vil finde ud af, om kurset er det rette for dig.

Spørgsmål

Kontakt psykolog og kursusleder, Helle Nergaard Grønbæk på telefon 29 66 20 44, hvis du har spørgsmål til kursusforløbet.​​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden