Rødbedesalat med grønne linser

Tilberedningstid 1 time og 10 min
Sværhedsgrad Middel 

Hvad skal du bruge? 

400 g rødbeder
200 g grønne linser f.eks. ”Puy” linser
1 stort eller 2 små (90 g) rødløg
2 stk. (240 g) æbler, gerne søde røde æbler, f.eks. Cox orange
1 bundt (1 dl hakket) bredbladet persille
75 g fetaost 
25 g rå mandler 

Dressing
1 spsk. raps- eller olivenolie
2 spsk. lys eddike eller balsamico f.eks. hvidvinsbalsamico eller æbleeddike
1 tsk. flydende honning f.eks. akaciehonning
2 fed hvidløg
Salt og peber

Sådan gør du 

  1. Kog rødbederne i 25-35 min 
  2. Afkøl rødbederne let, gnid skrællen af og skær rødbederne i tyndestrimler
  3. Kog linserne i 15-20 min og afkøl 
  4. Hak mandlerne groft og rist dem på en tør pande, indtil de er gylden brune
  5. Skær æbler og rødløg i tynde både
  6. Pisk dressingen sammen af olie, balsamico, honning, presset hvidløg 
  7. Smag dressingen til med salt og peber
  8. Hak den bredbladede persille fint
  9. Vend rødbeder, linser, æbler, løg, hakket persille sammen med dressingen
  10. Drys med ristede mandler og smuldret fetaost

Forslag til tilbehør

Ristet eller friskbagt rugbrød. Næringsberegningen er eksklusiv dette.

Tips & idéer

Puy linser findes i velassorterede/større supermarkeder.

Næringsindhold p. portion (280 g)

Energi 1628 kJ (389 Kcal)
Kulhydrater 56 g
Fedt 11 g
Protein 21 g 


Redaktør