Opskriften er tll 2 personer.
Hvad skal du bruge
300 g andebryst
1 tsk. olivenolie
salt og peber
300 g porre
200 g rødkål
200 g savoykål
1 dl balsamico
50 g smør
50 g granatæblekerner
Sådan gør du
- Tør andebryst godt af med et stykke køkkenrulle og drys med salt og peber
- Steg andebryst på en pande med olivenolie, skindsiden først ca. 10 min på hver side
- Dæk kødet til og lad det trække i ca. 10 minutter
- Snit porre og kål i tynde strimler
- Steg porre og kål i lidt af smørret, et par minutter til det er mørt men stadig sprødt
- Tag grøntsagerne af panden og hold dem varme
- Hæld balsamico på panden, kog det ind så det nærmest karameliserer og pisk hurtigt resten af smørret i lidt ad gangen
- Skær andebryst på langs og derefter i tynde skiver
- Vend andekødet sammen med grøntsagerne i saucen og pynt med granatæblekerner
Tip
Hvis du vil undgå smør, så kan du lave denne opskrift helt uden. Steg da det grønne i lidt olivenolie og kom den indkogte balsamico over rette uden at piske smør i.
Alternativt til indkogning af balsamico kan du købe en balsamico crema som allerede er indkogt og sødlig og som kan benyttes til retten direkte fra flasken.
Næringsberegning pr. portion:
Næringsindhold:
kJ: 2200 kcal: 525
protein: 37 g
fedt: 30 g
kulhydrat: 30 g