Pandekager med bacon og kyllingfyld


Tilberedningstid 60 min.

Sværhedsgrad Middel

Hvad skal du bruge?

Pandekagerne:
3½ dl minimælk
4 æg
1½ dl hvedemel
1 dl grahamsmel
¼ tsk. salt
2 spsk. olie eller flydende margarine til at stegning af pandekagerne

Fyldet:
150 g bacon i tynde strimler 
300 g kyllingebryst i strimler
1 spsk. olie eller flydende margarine
3 tomater
1 avocado
½ gul peberfrugt
100 g sukkerærter
2-3 spsk. citronsaft
½-1 tsk. stødt paprika
Persille, hakket
Salt og peber

Sådan gør du

  1. Pisk æg og mælk sammen 
  2. Tilsæt mel og salt og pisk dejen godt igennem
  3. Lad pandekagedejen hvile i køleskab mens du tilbereder fyldet
  4. Steg baconstrimlerne sprøde på en tør pande og kasser det afsmeltede baconfedt
  5. Lad de sprøde baconstrimler dryppe af på køkkenrullepapir
  6. Steg kyllingestrimlerne i 1 spsk. olie eller flydende margarine
  7. Skær tomater, avocado, peberfrugt og sukkerærter i tern og hæld dem i en skål
  8. Tilsæt citronsaft, hakket persille, paprika, salt, peber, kylling og bacon og bland godt
  9. Steg 8 pandekager af dejen
  10. Fordel fyldet i pandekagerne

Tips & idéer

Fyldet kan varieres i det uendelige efter sæson, hvad du kan lide og hvad du har i din grøntsagsskuffe.

Næringsindhold pr. stk.

Energi 1228 kJ (393 Kcal)
Kulhydrater 20 g
Fedt 17 g
Protein 17 g


Redaktør