Tilberedningstid: 15 min + 12-14 timer i køleskab natten over
Sværhedsgrad Let
Denne opskrift blev anvendt i programmet Sundhedsmagasinet, der blev vist på DR1 den 20. september 2016.
Hvad skal du bruge?
20 g gær
5 dl koldt vand
1 dl yoghurt naturel 0,5 %
1 tsk. sukker
1 spsk. (15 g) groft salt
350 g groft rugmel
350 g hvedemel
Sådan gør du
Dag 1:
1. Opløs gæren i 1 dl af vandet
2. Rør resten af vandet, yoghurt, sukker og salt i
3. Tilsæt rug- og hvedemel og rør dejen godt sammen med en stor grydeske
4. Dæk skålen med film og sæt den i køleskab natten over - gerne 12-14 timer
Dag 2:
1. Indstil ovnen på 180° varmluft
2. Rør ikke i dejen, men form 16 boller med to spiseskeer som dyppes i vand mellem hver bolle
3. Sæt bollerne på en bageplade med bagepapir
4. Sæt en bradepande med ca. ½ liter kogende vand på nederste rille i ovnen og pladen med boller midt i den varme ovn
5. Tag bradepanden med vand ud efter 12 minutter og skru varmen op til 210°
6. Bag bollerne yderligere ca. 12 minutter
Næringsindhold pr. stk.
Energi 645 kJ (153 Kcal)
Kulhydrater 30 g
Fedt 1 g
Protein 4 g
Kostfibre 4 g