Squash-æblekage

Tilberedningstid: ca. 1 time 
Sværhedsgrad: Middel
  

Hvad skal du bruge? 

200 g squash
1 stort æble (130 g)
3 æg
50 g brun farin
50 g sukker
70 g hasselnødder
50 g chokolade
1 dl (60 g) hvedemel
1 dl (70 g) grahamsmel
1 tsk. bagepulver
1 tsk. ingefær
2 tsk. kanel
½ tsk. salt

Sådan gør du 

  1. Tænd ovnen på 200°C
  2. Riv squash og æble groft og kom det i et klæde. Tryk væden godt af
  3. Pisk æg, brun farin og sukker let sammen, vend æble og squash heri
  4. Hak hasselnødder og chokolade groft og kom det i squash/æbleblandingen
  5. Vend de øvrige ingredienser i
  6. Kom dejen i en smurt springform (18-20 cm i diameter) og bag ved 200°C i ca. 45 min

Forslag til tilbehør (ikke medregnet i næringsindholdet)

Rør fedtfattig creme fraiche, fromage fraiche eller skyr med vaniljesukker og server til kagen.

Næringsindhold pr. stk.

Energi 671 kJ (160 Kcal)
Kulhydrater 23 g
Fedt 6 g
Protein 4 g

Redaktør