Blandet bønnesalat

Tilberedningstid 20-60 min 
Sværhedsgrad Middel

Hvad skal du bruge? 

400 g tørrede bønner f.eks. black eye bønner, hvide bønner, sorte bønner, hvide limabønner
250 g grønne bønner 
1 gul peberfrugt
1 rød peberfrugt
2 små (150 g) rødløg
1 håndfuld frisk basilikum 
3 spsk. friskpresset citronsaft
2 spsk. oliven- eller rapsolie
1 rød chilipeber
3 fed hvidløg
Salt og peber

Sådan gør du 

  1. Kog bønnerne efter anvisning på pakken – typisk 30-40 min
  2. Skær chilipeber over på langs, fjern kerner og hak chilien fint sammen med hvidløg
  3. Pisk olie, citronsaft, hvidløg og chilipeber sammen
  4. Hæld dressingen over de tørrede kogte bønner / bønner fra dåse, hvor vandet er hældt fra
  5. Halvér de grønne bønner og blanchér dem i kogt vand i 2-3 min, så de bevarer sprødheden
  6. Skyl de grønne bønner i koldt vand efter blancheringen 
  7. Skær peberfrugterne ud i tern
  8. Hak rødløg fint og basilikum groft
  9. Bland peberfrugter, rødløg, grønne bønner og basilikum sammen med de marinerede tørrede bønner og smag til med salt og peber

Tips & idéer 

Du kan både anvende friske grønne bønner eller bønner fra dybfrost. 
Du kan anvende tørrede bønner fra dåse, som er forkogte og klar til brug. Bønner på dåse har ikke så fast en konsistens som bønner, du selv koger.

Næringsindhold pr. portion

Energi 1870 kJ (447 Kcal)
Kulhydrater 76 g
Fedt 10 g
Protein 24 g

 

Redaktør