Grøn salat med rabarber og gedeost

Tilberedningstid 1 time + 15 min
Sværhedsgrad Middel

Hvad skal du bruge? 

400 g rabarber
½ tsk. flydende sødemiddel
½ dl sukker
1 dl vand

200 - 300 g blandet salat f.eks. egeløv, romaine, hjertesalat, iceberg
3 forårsløg
2 spsk. hvid balsamicoeddike
1 spsk. smagsneutral olie
2 spsk. saft fra de bagte rabarber
½ spsk. tørret rosmarin 
Salt og peber
½ rulle gedeost

Sådan gør du 

  1. Skyl rabarberne, skær dem i 1 cm tynde stykker og læg dem i et ovnfast fad
  2. Bland sukker, flydende sødemiddel og vand sammen og hæld det over rabarberne  
  3. Vend rabarberne, så sukker-sødemiddelblandingen fordeles
  4. Dæk rabarberne med låg eller bagepapir og bag ved 200˚C i 20-25 min
  5. Skyl salaten 
  6. Snit forårsløg i tynde skiver på skrå
  7. Skær gedeosten i skiver og vend den i salaten (gem lidt til pynt)
  8. Vend de afkølede rabarber i salaten (gem lidt til pynt)
  9. Rør olie, eddike, rabarbersaft og krydderier sammen og hæld blandingen over salaten
  10. Anret salaten med lidt rabarber og gedeost på toppen 

Forslag til tilbehør 

Grahamsbrød eller køb brød rig på hele og halve fuldkornskerner  

Tips & idéer 

Der er stor forskel på, hvor hurtig de forskellige rabarbersorter bliver møre. Tykke rabarber skal have forlænget bagetid.

Oxalsyre i rabarber går i forbindelse aluminium i stanniol og bør derfor ikke anvendes som låg.  

Næringsindhold pr. portion

Energi 689 kJ (165) Kcal)
Kulhydrater 27 g
Fedt 5 g
Protein 4 g


Redaktør