Laksetærte

Tilberedningstid 60 min
Sværhedsgrad Middel

Hvad skal du bruge?
600 g kogte kartofler
4 æg
1½ tsk. salt
Peber
4 spsk. kartoffel- eller rismel
300 g helbladet spinat, fra frost
200 g røget laks
50 g revet ost 30+
1 spsk. flydende margarine til at smøre tærtefadet med

Sådan gør du
1. Optø spinaten i mikroovn eller under låg i en gryde ved svag varme
2. Afdryp spinaten
3. Mos de kogte kartofler med en gaffel
4. Bland de mosede kartofler med æg, salt, peber og mel
5. Rør den grundigt afdryppede spinat i kartoffelmassen
6. Fordel halvdelen af kartoffel-/ spinatmassen i et smurt tærtefad ca. 28 cm i diameter
7. Læg lakseskiverne herpå og fordel den anden halvdel af mosen over laksen
8. Drys revet ost på toppen og bag tærten 30 min midt i ovnen ved 200°

Forslag til tilbehør
Server tærten med salat af iceberg, små rå blomkålsbuketter, halve cherrytomater og friskbælgede ærter eller kogte grønne bønner samt dressing af fx rapsolie, æbleeddike, lidt sukker og sennep samt salt og peber

Tips & idéer
Tærten kan også tilberedes med fersk laks eller med røget hellefisk

Inspiration til andre glutenfri tærter
Tærte med blomkål og chorizopølse
Skinketærte

Næringsindhold pr. portion (318 g)
Energi 1394 kJ (333 Kcal)
Kulhydrater 38 g
Fedt 11 g
Protein 22 g


Redaktør