Tilberedningstid 30 min
Sværhedsgrad Middel
Hvad skal du bruge?
400 g kyllingebrystfilet
1 lille fintrevet løg (50 g)
3 spsk. cremefraiche 18 %
1 æg
6 spsk. rasp (70 g)
1 dl vand
½ tsk. salt
¼ tsk. revet eller stødt muskatnød
½ tsk. merian
½ tsk. timian
Peber
2 spsk. oliven- eller rapsolie til stegning
Sådan gør du
Udblød raspen i vandet
Skær kyllingen i mindre stykker og kør dem 2 min i en foodprocessor
Tilsæt løg, æg, cremefraiche, salt, krydderier samt udblødt rasp og kør endnu 30 sekunder
Form 4 flade ”bøffer” af farsen og steg dem i olien ved svag varme i 5-7 min på hver side
Forslag til tilbehør
Server kyllingebøfferne med kogte kartofler, kogt blomkål og tomatsauce eller med kartoffelmos, kogte gulerødder og peberfrugtsauce
Tips & idéer
Du kan anvende kalkun i stedt for kylling og du kan udskifte krydderierne med andre som du bedre kan lide – fx estragon eller basilikum
Næringsindhold pr. portion (beregnet uden tilbehør)
Energi 1015 kJ (243 Kcal)
Kulhydrater 9 g
Fedt 11 g
Protein 26 g