Havreknækbrød

Tilberedningstid 50 min.
Sværhedsgrad Middel

Hvad skal du bruge?

4 dl (120 g) grovvalsede havregryn
1 dl (50 g) sesamfrø
1 dl (65 g) hørfrø
1 dl (60 g) solsikkefrø
1 dl (70 g) græskarkerner
2 dl (120 g) hvedemel
1 tsk. bagepulver
1½ tsk. salt
½ dl (45 g) rapsolie
2 dl vand

Sådan gør du

  1. Bland alle de tørre ingredienser
  2. Tilsæt vand og olie og rør/ ælt dejen sammen  
  3. Del dejen i 2 lige store dele og tril hver del til en ”pølse”
  4. Rul hver ”dejpølse” ud mellem 2 stykker bagepapir – dejen skal fylde en hel bageplade
  5. Skær hvert udrullede stykke dej i 18 stykker med en skarp kniv
  6. Bag de udskårne dejplader 15-18 min ved 200°C
  7. Afkøl på bagerist

Tips & idéer

Opbevar knækbrødene i en beholder med låg – ellers mister de sprødheden

Spis 1 skive knækbrød med hytteost eller med mager ost/ kødpålæg som mellemmåltid

Næringsindhold pr. stk. 

Energi 310 kJ (74 Kcal)
Kulhydrater 6 g
Fedt 5 g
Protein 2 g


Redaktør