Kold avokadosuppe

Tilberedningstid 30 min
Sværhedsgrad Middel

Hvad skal du bruge? 

8 dl vand
2 hønsebouillonterninger
2 modne avokadoer
2 økologiske citroner
2 tsk. fintrevet eller finthakket løg
4-6 spsk. yoghurt naturel 0,5 % (kan udelades)
8-10 dråber tabascosovs
1 fed hvidløg
150 g rejer eller krebsehaler
Brøndkarse
Peber

Sådan gør du

  1. Kog vandet op med bouillonterninger og afkøl herefter bouillonsuppen
  2. Del avokadoen og tag kødet ud med en ske
  3. Kom avokadokødet i en skål sammen med 1 tsk. fintrevet citronskal, 2 tsk. citronsaft, revet eller finthakket løg, yoghurt naturel, tabascosovs og presset hvidløg
  4. Blend det hele med en stavblender og tilsæt den afkølede bouillonsuppe lidt efter lidt
  5. Smag suppen til evt. med peber og salt og sæt den tildækket i køleskabet indtil servering
  6. Pynt suppen med rejer eller krebsehaler, brøndkarse og citronbåde ved serveringen

Forslag til tilbehør

Fuldkornsbrød eller ristet rugbrød. Næringsberegningen er eksklusiv brød.

Næringsindhold pr. portion (eksklusiv brød)

Energi 682 kJ (168 Kcal)
Kulhydrater 11 g
Fedt 11 g
Protein 9g


Redaktør