At være pårørende til en person med diabetes

​Lever du sammen med en, der har diabetes, eller er du nær pårørende – forældre, bror, søster, barn eller ven kan det være svært ikke at bekymre sig. Viden kan dog medvirke til at ændre din bekymring til konstruktiv hjælp.

Det påvirker hele familien, når der er en i familien, der får konstateret diabetes, hvad enten det er type 1 eller type 2 diabetes. Dit engagement er en vigtig ressource for personer med diabetes og kan være en stor hjælp i arbejdet med at leve godt med diabetes i dagligdagen. Daglig planlægning, madlavning og motion er aktiviteter, der vedrører hele familien. Derfor opfordrer vi især pårørende til personer med ny konstateret diabetes til at deltage i behandlingen, hvis I er enige om det.


Tal sammen og lav klare aftaler for hjælp
Udenlandske studier viser, at diabetespatienter, der får mest støtte fra deres pårørende, håndterer livet med diabetes bedre.
Men sørg for at din hjælp og støtte respekterer personens ønsker og grænser og ikke opleves som en belastning eller unødig indblanding. Ofte handler det om at være støttende og anerkendende. Tal sammen og få viden om, præcist hvad han eller hun har brug for hjælp til. Lad også personen fortælle dig om sin sygdom, så du lærer mere om den og bedre forstår behovene.

Type 1 diabetes

Pårørende til unge med diabetes
Har du børn eller unge med diabetes, er det vigtigt at komme godt fra start og få en god håndtering af sygdommen og en åben dialog om den.
Mange forældre er bekymrede for deres børn og unge med diabetes, for hvordan vil sygdommen påvirke deres liv? Det kan være bekymringen om barnet får syreforgiftning, om diabetes medfører blindhed eller om der opstår andre komplikationer i relation til diabetes? De fleste har hørt og læst mediernes skrækhistorier, som giver næring til angsten.

Hjælp den unge til at blive selvhjulpen
Bekymringerne får nogle forældre til at være restriktive overfor deres unge, og de overvåger fx den unges insulindosering eller madindtag. Eller de forbyder den unge at deltage i fester, hvor der bliver indtaget alkohol, eller at tage på festival, fordi de er bange for situationer, hvor der ikke er kontrol over blodglukosen. Men overvågning og kontrol hjælper sjældent. Derimod får det ofte den unge til at gøre det modsatte, og det kan medføre, at hans eller hendes diabetes forværres.

Vil du hjælpe den unge med diabetes, så handler det om at støtte, at han eller hun bliver mere selvhjulpen og bedre i stand til selv at tage vare på sin diabetes. På den måde mindsker du den unges afhængighed af dig og andre voksne og forbereder ham eller hende på det liv, der venter, den dag det bliver aktuelt at flytte hjemmefra.

Den største bekymring: Lav blodglukose
Den største bekymring hos pårørende er ofte angsten for, at personen med diabetes får lav blodglukose, som er en risiko, der forbundet med insulinbehandling. Det er en angst, der kan ramme både personen selv og pårørende gennem hele livet. Det kan være angst for tilfælde af lav blodglukose i trafikken, på arbejde, eller i hjemmet – i forbindelse med sex eksempelvis. Som pårørende kan man hjælpe ved at opfordre og støtte personen til at søge hjælp hos behandler, hvis der ofte er problemer med lav blodglukose. Hos behandleren kan sammenhængene mellem mad (kulhydrater), fysisk aktivitet, psykosocialt velvære og blodglukose gennemgås, og insulinbehandlingen kan ændres, når der er behov for det.

Tips - hvad kan du gøre som pårørende
Vær støttende og anerkendende. Ros det din ægtefælle/unge med diabetes faktisk gør.
Hvis personen med diabetes jævnligt har problemer med lav blodglukose, så gør noget ved det, for det påvirker hele familien.
Bed om lov til at deltage i en konsultation hos lægen, diabetessygeplejersken og/eller den kliniske diætist.
Mød andre pårørende i Diabetesforeningens lokalforeninger
Kontakt Diabeteslinjen, hvor der også er en pårørende i panelet.

Type 2 diabetes
Du kan gøre rigtig meget som pårørende til en person med type 2 diabetes ved at støtte eventuelle livsstilsændringer. Hjælp med at spise sundt, få motion eller holde op med at ryge.

Mange har hørt skrækhistorier i medierne om, at diabetes kan føre til amputationer, blindhed eller hjertekarsygdom. Derfor kan hele familien få en angst for, hvordan det vil gå i fremtiden for personen med diabetes. Hjælp hinanden til at få et mere nuanceret billede af sygdommen ved i fællesskab at opsøge viden. Og tal om de ting, personen selv kan gøre for at være velreguleret og højne sin livskvalitet – og ros det personen gør.

 

Tips - hvad kan du gøre som pårørende

  • Forsøg at anerkende og rose det, som din pårørende gør godt
  • Undgå at være kontrollerende
  • Støt vægttab, rygestop eller andre ting, som din pårørende arbejder på
  • Bed om lov til at deltage i en konsultation hos lægen, diabetessygeplejersken og/eller den kliniske diætist
  • Deltag i motivationsgrupper
  • Kontakt Diabetesforeningens diabeteslinje.

Redaktør