Prædiabetes

​Ved prædiabetes forstås forstadier til type 2 diabetes.  Det betyder at man er i forhøjet risiko for at udvikle type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 30-40 % af de personer som har fået konstateret prædiabetes, udvikler type 2 diabetes inden for de efterfølgende 3-4 år.

Forskning fra SDCC viser, at der er ca. 290.000 danskere, som har prædiabetes (2017, se reference nederst på siden).

Undersøgelse for prædiabetes

Prædiabetes kan diagnosticeres på forskellige måder:

  • Ved at  måle et fasteblodsukker
  • Ved at en blodprøve, der måler mængden af sukker to timer efter indtagelse af en sukkerholdig drik
  • Diagnosen kan også stilles ved at måle langtidsblodsukkeret.
    ( En blodprøve, der viser det gennemsnitlige blodsukkerniveau de sidste par måneder)

Hvis blodsukkeret på en af de tre tests ligger over det normale, men under de værdier der er fastsat for at stille diagnosen type 2 diagnosen, er der tale om prædiabetes.


Symptomer og behandling

Der er ingen klare symptomer, så derfor kan man have prædiabetes uden at vide det.

I modsætning til type 2-diabetes, som er en kronisk sygdom, som man har resten af livet, så kan man ved prædiabetes bringe blodsukkerværdierne til et normalt niveau med en aktiv indsats.

Hvis du har fået konstateret prædiabetes, kan du nedbringe blodsukkeret ved at:

  • Leve sundt med en sund kost
  • Tabe dig i vægt, hvis du vejer for meget
  • Motionere regelmæssigt –  gerne 30 min om dagen
  • Stoppe med at ryge, hvis du er ryger

Anbefaling

Har du fået konstateret prædiabetes, bør du blive testet for type 2-diabetes hvert eller hvert andet år.

Reference
Scand J Public Health. 2018 Sep 17:1403494818799606


   

Redaktør