Følgesygdomme

​Med type 1 diabetes følger risikoen for at udvikle følgesygdomme til diabetes. Risikoen øges i takt med det antal år, du har haft diabetes og hænger sammen med, hvor godt din diabetes har været reguleret.

Hvordan opstår følgesygdomme?

Følgesygdomme, også kaldet senkomplikationer, hænger næsten altid sammen med for et for højt HbA1c igennem længere tid. Tendensen til at udvikle følgesygdomme er til dels arvelig.

Kan følgesygdomme forebygges?

Du kan selv gøre meget for at undgå eller begrænse udviklingen af følgesygdomme. Der er dog ingen garanti for at du ikke får følgesygdomme, men med en sund livsstil og en velreguleret diabetes med stabilt blodglukose, blodtryk og kolesterol, kan du nedsætte risikoen. Gå derfor til regelmæssig kontrol med din diabetes og bliv regelmæssigt tjekket for tegn på følgesygdom.

Hvad er de hyppigste følgesygdomme?

Både de store og små blodkar i kroppen påvirkes, og det kan give følgesygdomme som:

  • Hjertekarsygdom
  • Nervekomplikationer – diabetisk neuropati
  • Nyresygdom – diabetisk nyresygdom
  • Øjenforandringer – diabetisk øjensygdom
  • Fodsår og andre fodsygdomme
  • Tandsygdomme
  • Gastroparese
  • Seksuelle komplikationer hos mænd
  • Seksuelle komplikationer hos kvinder
     
Redaktør