Spiseforstyrrelser

​Spiseforstyrrelser viser sig ved et sygeligt forhold til mad, vægt og krop.

Hvad er en spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse kan beskrives som en overlevelsesstrategi hos psykisk sårbare mennesker, der har ondt i livet. Hvis tankerne konstant kredser omkring ens krop, vægt og udseende, overholdelse af meget stramme mad- og motionsplaner, særlige spiseritualer, overspisning og adfærd til at kompensere for indtag af mad og regulere på vægten f.eks. opkastning, underdosering af insulin, overdreven motion, så kan det være et tegn på en spiseforstyrrelse.

Se også faktaboks om spiseforstyrrelser nederst på siden.

Konsekvenserne af at have en spiseforstyrrelse

Det er en stor psykisk belastning at have en spiseforstyrrelse, men en spiseforstyrrelse har også en lang række fysiologiske og sociale konsekvenser.

Selv lette til moderate spiseforstyrrelser kan resultere i en vanskelig regulerbar diabetes med svingende blodglukoseniveauer. Det øger risikoen for diabetiske senkomplikationer såsom diabetisk øjensygdom, diabetisk nyresygdom, fodsår og diabetisk nervesygdom.  

Derudover kan underdosering og pausering i insulin øge risikoen for ketoacidose og er direkte livsfarlig.  

De mange tvangsmæssige handlinger og ritualer, som følger med en spiseforstyrrelse, gør det også vanskeligt at finde tid og overskud til familie, venner, uddannelse eller job.

Samtidig er mad omdrejningspunktet i de fleste sociale sammenhænge. Derfor vil det ofte være en stor udfordring at deltage i sociale arrangementer, og mange personer med en spiseforstyrrelse vælger derfor at isolere sig og undgå sociale arrangementer.

Kan man blive rask?

Spiseforstyrrelser er en stor del af tiden forbundet med en følelse af kontrol og magt over eget liv. Spiseforstyrrelsen bliver en del af den spiseforstyrrede personens identitet og en ven i nøden. Derfor vil en person med spiseforstyrrelse ofte opleve en vis ambivalens i motivationen for at blive rask, selv efter de første skridt i et behandlingsforløb er taget.

Generelt er det sådan, at jo tidligere man erkender sin sygdom og kommer i behandling, desto større er chancerne for at komme hurtigere ud af spiseforstyrrelsen og blive rask.

Behandlingen kan i en del tilfælde strække sig over flere år med tilbagefald undervejs.

Det kan indimellem være svært særligt som pårørende at rumme, at processen tager så lang tid. Derfor er det for nogle pårørende givtigt at melde sig ind i et pårørende netværk

Hvor kan man søge om hjælp, hvis man har en spiseforstyrrelse?

Hvis du mener, du måske lider af en spiseforstyrrelse, bør du hurtigst muligt tale med din egen læge (praktiserende læge) eller en diabetesbehandler på Steno Diabetes Center Copenhagen om dette.

I sundhedssystemet opdeles spiseforstyrrelser i forskellige sværhedsgrader. Sværhedsgraden afgør, hvor og hvilken behandling du kan henvises til. Dette kan din læge vurdere.

Din læge kender også til behandlingsmulighederne i din region og kan henvise dig til et relevant offentligt tilbud i overensstemmelse med udrednings- og behandlingsgarantien, hvis din spiseforstyrrelse kræver specialiseret behandling.

Du kan også vælge at kontakte chatforums eller støtteforeninger såsom Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser og Selvskade (LMS) for at få anbefalinger fra andre ligesindede, som har haft gode erfaringer med behandling af en spiseforstyrrelse hos en særlig psykolog, psykiater eller psykoterapeut i dit nærområde.

Kend dine rettigheder

Alle regioner har deres egen PsykInfo, som du kan ringe til eller besøge for at få en personlig samtale og hjælp til at finde vej.

Du kan desuden læse mere om behandlingsrettigheder, udrednings- og behandlingsgaranti, behandlingsmuligheder og -former på Videnscenter om Spiseforstyrrelser og Selvskade på www.VIOSS.dk/behandling

Faktaboks om spiseforstyrrelser

Der findes flere forskellige former for spiseforstyrrelser, herunder er anoreksi (nervøs spisevægring), bulimi og overspisning (binge eating disorders eller BED) de hyppigste former.  

Ca. 75.000 danskere anslås at lide af anoreksi, bulimi og overspisning. Tallene er behæftet med en vis usikkerhed. Særligt tallene for bulimi og overspisning er formodentlig for lave, da mange danskere ikke kommer i behandling og dermed ikke er registreret i Landspatientregistreret.

Undersøgelser har vist, at personer med type 1 diabetes oftere lider af bulimi og overspisning end personer uden diabetes, mens anoreksi ikke er mere udbredt end i normalbefolkningen.

Ved insulinkrævende diabetes findes en atypisk spiseforstyrrelse karakteriseret ved underdosering eller pausering af insulin for at opnå et vægttab (kaldes også for "diabulimia").

Flere udenlandske undersøgelser har vist, at rigtig mange særligt kvinder med type 1 diabetes underdoserer deres insulin. 

Referencer:

Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade - Diabetes

Bogen "Det handler IKKE om mad" - om anoreksi, bulimi, overspisning, idræts-anoreksi, tvangsmotionering og lettere spiseforstyrrelser af Per Straarup Søndergaard. CDR forlag 2002

Mannucci, E. et al 2005, Eating disorders in patients with Type 1 diabetes: A meta-analysis. JOURNAL OF ENDOCRINOLOGICAL INVESTIGATION, Vol: 28, Issue: 5, Pages: 417-419, DOI: 10.1007/BF03347221

Redaktør