Drikkevarer og type 1 diabetes

Det er en stor gevinst for dig og dit blodglukose, hvis du vælger drikkevarer, der ikke påvirker dit blodglukose.

Drikkevarer, der ikke påvirker blodglukose

  • Vand/mineralvand
  • Danskvand med/uden citrus/danskvand med smag (Blue Keld eller Aqua Dor Aquadrinks)
  • Kaffe og te uden sukker men gerne med sødetabletter
  • Light sodavand, saftevand og iste med max 1 gram kulhydrat pr. 100 ml færdigdrik

Drikkevarer, der påvirker blodglukose

  • Sodavand
  • Juice (frugt og grøntsagsjuice) og frugtsaft
  • Frugtsaft light med mere end 1 gram kulhydrat pr. 100 ml færdigdrik
  • Iste
  • Cider (med og uden alkohol)
  • Mælk
  • Kakaomælk og kakaomælk light.

Dæk dit behov for kalk

Drik/spis dagligt op til 2 x 2 dl. mælk eller mælkeprodukt uden tilsat sukker (mælk med maks. 0,7 g  fedt pr. 100 g og mælkeprodukter med maks. 1,5 g fedt pr. 100 ml). Det kan fx være en portion musli eller havregryn med mælk/syrnet mælkeprodukt og et glas mælk senere på dagen. 

Tal med en diætist, hvis du ikke indtager mælk eller mejeriprodukter og skal finde andre måder at dække dit behov for kalk.

Andre drikkevarer, der påvirker blodglukose, bør du kun drikke, hvis du får lav blodglukose.

Alkohol

Sundhedsstyrelsens anbefalinger ang. indtagelse af alkohol er:

  • Kvinder: 7 genstande/uge

  • Mænd: 14 genstande/uge

Max 5 genstande på en gang.

Din risiko for at få lavt blodglukose er øget, når du drikker alkohol og har type 1 diabetes. Derfor skal du sørge for at spise mad med kulhydrater eller reducere din insulindosis, når du indtager alkohol.

Fakta om alkohol

Alkohol har et meget højt kalorieindhold. 1 gram alkohol giver næsten lige så mange kalorier som 1 gram fedt. Mange alkoholiske drikke som øl og cider indeholder desuden en del kulhydrater, hvilket øger dit indtag af kalorier og dit blodglukose.


Referencer


Mann J, De Leeuw I, Hermansen K, Karamanos B, Karlström B, Katsilambros N et al. Diabetes and Nutrition  Study Group (DNSG) of the European Association. Evidence-based nutritional approaches to the treatment and  prevention of diabetes mellitus. Nutr Metab Cardiovasc Dis 2004; 14(6):373-394.

Spraul M, Chantelau E, Schonbach AM, Berger M. Glycemic effects of beer in IDDM patients. Studies with constant insulin delivery. Diabetes Care 1988; 11(8):659-661.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger ang. indtag af alkohol

Redaktør