Fysisk aktivitet og type 1 diabetes

Når du holder dig fysisk aktiv, øger du både dit fysiske og psykiske velbefindende. Dit helbred bliver bedre, og du nedsætter din risiko for at udvikle andre sygdomme. En fysisk aktiv hverdag er derfor en god investering i dig selv, dit helbred og livskvalitet.

Når du er fysisk aktiv øges optagelsen af glukose fra blodet til dine muskler. Dit blodglukose vil herefter falde, medmindre kroppen får tilført ekstra glukose enten fra sine depoter i leveren eller fra mad og drikke, som du indtager.

Dyrker du motion regelmæssigt - flere gange om ugen - forbedres din appetitregulering og dine chancer for at bevare en normalvægt igennem livet.

Har du været igennem et vægttabsforløb vil regelmæssig motion i kombination med sundere kostvaner også kunne modvirke, at du tager på i vægt igen.

Lavt eller højt blodglukose i forbindelse med fysisk aktivitet

Når man har type 1 diabetes, har man øget risiko for at få lavt blodglukose (hypoglykæmi) både under og efter fysisk aktivitet. Derfor er det vigtigt, du ved, hvordan du forebygger og behandler hypoglykæmi, før du går i gang.

Ved meget hård træning, hvor der indgår intervaltræning ved høj intensitet fx CrossFit, boksetræning, håndboldkamp og lignende, kan dit blodglukose midlertidigt ligge højere under og umiddelbart efter træningen. Det skyldes et forhøjet niveau af stresshormoner i blodet, som frigives under hård træning og resulterer i øget udskillelse af glukose til blodet.

Et højt blodglukose efter træning er udtryk for en umiddelbar insulinmangel, og hos nogen vil det være relevant at tage en lille dosis hurtigtvirkende insulin umiddelbart efter fysisk aktivitet.

Du kan også opleve at dit blodglukose falder i forbindelse med fysisk aktivitet. Din krop vil være særlig insulinfølsom og glykogendepoterne udtømte efter fysisk aktivitet. Det betyder, at dine celler vil øge optagelsen af glukose fra blodet særligt i de første timer efter træningen og op til 24-48 timer herefter. Det er derfor vigtigt at måle blodglukose i tiden efter træning, og eventuel reducere mængden af hurtigvirkende insulin til de efterfølgende måltider.

Husk at spise et måltid som indeholder langsomme kulhydrater ½-1 time efter fysisk aktivitet, så dine glykogendepoter kan blive fyldt op igen.

Længerevarende havearbejde, indkøb, madlavning, rengøring og ekstra bevægelse på arbejdet er også aktiviteter, der kan påvirke dit blodglukose.

Spørg dit diabetesteam (diætist, sygeplejerske, læge) om råd til at komme i gang med at være mere fysisk aktiv, hvordan du forebygger lavt og højt blodglukose, hvad du skal spise, hvornår og hvor meget insulin skal du tage. Nedenstående oversigt er vejledende.

Type af fysisk aktivitet​Blodglukose ved starte​Kulhydrater

​Let motion
Fx gåture, cykling i langsomt tempo op til 30 min.

​Under 7 mmol/l

Over 7 mmol/l

​10-15 gram

Ingen

​Moderat motion
Fx tennis, jogging, golf, moderat cykling pr. time

​​Under 7 mmol/l

7-10 mmol/l

10-15 mmol/l

​25-50 gram

10-15 gram

Ingen

Hård motion
Fx løb, fodbold, basketball, håndbold, ishockey, aerobic, svømning

​Under 7 mmol/l

7-10 mmol/l

10-15 mmol/l

​50 gram

20-25 gram

10-15 gram

Hvis den fysiske aktivitet varer mere end 1 time, er det vigtigt at måle blodglukose og især for insulinpumpepatienter evt. tage ekstra hurtigtvirkende insulin. Spørg din behandler.

Hvis du har diabetes komplikationer
Hvis du har forhøjet blodtryk, som ikke er blevet behandlet eller eksisterende fodsår, bør du spørge din læge eller fodterapeut til råds om, hvilken træning de vil anbefale.

Vær generelt opmærksom på dine fødder og valg af fodtøj.

Referencer

Motion og diabetes – en vejledning for insulinkrævende diabetikere. Sundhedsstyrelsen, 2004. https://www.sst.dk/~/media/3DEA8A69340340BA8A08F342EF718EE2.ashx Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen, 2011. http://aktivsundhed.dk/da/fysisk-aktivitet/evidens/20-diabetes-type-1
Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen, 2011. http://aktivsundhed.dk/da/fysisk-aktivitet/evidens/20-diabetes-type-1
Riddell, Michael C. et al (2017). Exercise management in type 1 diabetes: a consensus statement. Lancet Diabetes Endocrinol 2017; 5: 377–90

 

Redaktør