Kulhydrater og diabetes

Kulhydrater får dit blodglukose til at stige, men der er forskel på hvor meget. Kulhydraterne i maden kan inddeles i hurtige og langsomme kulhydrater.

I den mad vi spiser varierer sammensætningen og dermed også mængder af kulhydrater, fedt og proteiner. Kulhydrater er kroppens primære kilde til hurtig energi og til at få dit blodglukose til at stige.

Kulhydraterne findes især i sukkerholdige fødevarer (som eksempelvis slik, is, kage, sodavand) og i brød, mel, gryn, ris, pasta, bulgur, couscous, kartofler, mælk, frugt og i mindre grad i grøntsager.

Kulhydrater omdannes hovedsageligt til glukose i mavetarmkanalen ca. 0,5-1,5 time efter et måltid. Flere faktorer påvirker hastigheden og omfanget af stigningen i blodglukose efter et måltid. Fx er typen af kulhydrater afgørende for, om de får blodglukose til at stige hurtigere eller langsommere.

Inddeling af kulhydrater

Vi inddeler kulhydraterne i hurtige og langsomme kulhydrater afhængig af deres kvalitet - om de har et højt eller lavt glykæmisk index (GI). Se tabel nederst på siden.

Derudover er kostfibre en type kulhydrater, der ikke kan nedbrydes i mavetarmkanalen, men har en række gavnlige effekter for helbredet. Nogle kostfibre medvirker til at sænke blodets kolesterolindhold og stabilisere blodglukose efter et måltid. Andre typer kostfibre mindsker risikoen for forstoppelse og giver en øget mæthed.

En hjælp til at få flere kostfibre er at gå efter fuldkornsmærket.

Nedenstående tabel viser hvilke fødevarer de tre inddelinger af kulhydrater, hurtige kulhydrater, langsomme kulhydrater og kostfibre dækker over.

Hurtige kulhydrater
Langsomme kulhydrater
Kostfibre

Kulhydratholdige forarbejdede fødevarer med lavt fiberindhold, fx brød af finmalet (hvede)mel, cornflakes, kartoffelmos

Kartofler, parboiled/brune ris, pasta, bulgur

 

 Fuldkornspasta, fuldkornsbulgur, røde ris, sorte ris

 Frugt med højt GI (særligt eksotisk) fx mango, ananas, melon

Rugbrød, hele korn, kerner og gryn fx grovvalsede havregryn

 

Rugbrød/fuldkornsbrød, hele korn, kerner og gryn

 Fødevarer tilsat sukker, fx slik, is, kage, marmelade, sodavand og saft

Grove grøntsager fx rodfrugter, porrer og kål, herunder broccoli, blomkål, rødkål, spidskål

Grove grøntsager fx rodfrugter, porrer og kål, herunder broccoli, blomkål, rødkål, spidskål

Sukkerarter som forekommer naturligt i fødevarer, fx mælk og juice

Frugt med lavt GI fx æbler og pærer

Udvalgte frugter fx æbler og pærer

 

Tørrede bælgfrugter (kikærter, linser, tørrede bønner),

Tørrede bælgfrugter (kikærter, linser, tørrede bønner),

 

Der er individuelle forskelle på, hvor meget forskellige kulhydratholdige fødevarer påvirker blodglukose.

Mål derfor dit blodglukose før og 1½-2 timer efter et måltid, hvis du er i tvivl. Det giver dig et bedre kendskab til, hvordan lige netop dit blodglukose påvirkes af forskellige fødevarer.

Hvad er glykæmisk indeks?

Glykæmisk indeks (GI) er en måde at rangordne fødevarer efter deres effekt på blodglukosen. GI er et udtryk for, hvor meget blodglukose stiger, når du har spist en bestemt mængde af en fødevare.

Hvidt brød har GI-værdien 100, og forskellige fødevarer sammenlignes med denne værdi. Et æble har eksempelvis GI-værdien 38 – det vil sige, at et æble giver en blodglukosestigning, som svarer til 38 % af den stigning, som den samme mængde kulhydrat i hvidt brød ville give.

Blodglukosestigning ved indtag er fødevare med højt eller lavt GI er illustreret på nedenstående figur.

Figuren er hentete fra: Perspektiv - information om sukker og ernæring

Referencer:

American Diabetes Association. Nutrition Recommendations and Interventions for Diabetes, Diabetes Care 2008;31:suppl.1

American Diabetes Association. Nutrition Therapy Recommendations for the Management of Adults with Diabetes. Diabetes Care, 2013

Mann JI et al. Evidence-based nutritional approaches to the treatment and prevention of diabetes mellitus. Nutr Metab Cardiovasc Dis 2004;14:373-94


Redaktør