Spiseforstyrrelser

​Spiseforstyrrelser viser sig ved et sygeligt forhold til mad, vægt og krop. De kan beskrives som en form for overlevelsesstrategi hos mennesker med ondt i livet.

Der findes flere former for spiseforstyrrelser. Anoreksi, bulimi og overspisning er de mest typiske, men der findes også atypiske former såsom nattespisning.

Overspisning er den mest udbredte spiseforstyrrelse hos overvægtige personer og personer med type 2 diabetes. Samtidig udvikler flere personer med overvægt og type 2 diabetes overspisning sammenlignet med den øvrige befolkning.
 

Hvad er overspisning? 

Overspisning kan defineres som

  • en episode, hvor man indtager mad i en afgrænset periode, fx indenfor 2 timer, og hvor mængden af mad er betydelig større end den mængde, de fleste mennesker kan spise indenfor samme periode under de samme omstændigheder
  • en følelse af manglende kontrol omkring spisningen, mens den står på. Det vil sige en følelse af ikke at kunne stoppe med at spise, eller kontrollere, hvad og hvor meget man spiser.

Det, der kendetegner en overspiser eller "madmisbruger", er ædeflip ("binges") med manglende kontrol over det at spise. Andre former for misbrug og afhængighed, fx af alkohol, cigaretter eller medicin, kan håndteres ved total afholdenhed, men maden er noget, man bliver tvunget til at forholde sig til flere gange om dagen og lære at spise i passende mængder. Mad er også noget man selv tager vare på, modsat medicin om administreres af en læge.

Føling (de første symptomer på lav blodglukose) kan også forårsage episoder med overspisning. Det er uvist, om følinger har betydning for udvikling af overspisning som en egentlig spiseforstyrrelse ved diabetes.
 

Hvad er nattespisning?

Nattespisning er en atypisk form for overspisning. Den er kendetegnet ved, at en stor del af dagens indtag af mad spises ved nattetid eller midt om natten. Det er ofte forbundet med stor skam og skyld og måske også fortrængning, at man står op om natten og spiser. Derfor overses problemer med nattespisning også ofte i behandlingen af overvægt og fedme.

Hvad betyder det at have en spiseforstyrrelse?

At lide af en spiseforstyrrelse er en psykisk belastning, som kan forringe livskvaliteten. Desuden er spiseforstyrrelser som overspisning også en trussel mod helbredet.

Overspisning kan;

  • være med til at forværre overvægt, idet det øger insulinresistensen og medfører betydelige forstyrrelser i blodglukosereguleringen ved diabetes. På den måde kan overspisningen bidrage til, at man bliver overvægtig og med tiden udvikler type 2 diabetes.
  • ofte føre til ensomhed og social isolation, idet personer med overspisning skammer sig ofte over deres overvægt og føler sig ikke godt tilpas med at spise i andres nærvær, hvor der kan være fordømmende blikke. 
  • føre til skyld og skam. Hemmeligheder, løgne og benægtelse for at skjule skyld og skam og fortrænge virkeligheden, hører ofte med til at lide af overspisning. Nogen spiser i skjul og lyver om, hvad de putter i munden. Andre fortrænger hvad de egentlig har spist, fordi det er hårdt at se i øjnene.

Undersøgelser har vist, at personer med type 2 diabetes, som er nattespisere, oftere er mere overvægtige, har dårligere blodglukoseregulering og har flere diabetiske senkomplikationer sammenlignet med type 2 diabetespatienter, der ikke spiser om natten.

Ved overspisning er det komplicerede psykologiske faktorer, som ligger til grund for den adfærd, der har ført til overvægt og dårlig regulering. Derfor er det vigtigt, at de psykologiske årsager til overspisningen bearbejdes, og at man ikke udelukkende fokuserer på de ydre symptomgivende faktorer.
 

Hvor kan du søge hjælp?

Hvis du mener, du måske lider af en spiseforstyrrelse, bør du tale om det med din egen læge eller en diabetesbehandler på Steno Diabetes Center Copenhagen.  De kan henvise dig til hjælp hos en relevant fagperson.

Første skridt på vejen ud af en spiseforstyrrelse er at erkende, at du har et problem og har brug for hjælp fra andre. Dernæst kræver det vilje til forandring. Du skal gå fra erkendelsen af problemet til aktiv handling, og have mod til at turde åbne dig og bede om hjælp.


Læs mere

Du kan læse mere om behandlingsmuligheder og typer af behandlere (psykiater, psykolog, psykoterapeut) på Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade (ViOSS).Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade

Ud over den professionelle hjælp til at blive rask kan det være en god ide at finde støtte fra ligesindede. Landsforeningen mod spiseforstyrrelserLandsforeningen for spiseforstyrrelser har en række tilbud, bl.a. støttegrupper for kvinder med en spiseforstyrrelse og type 2 diabetes, som er et samarbejde med Diabetesforeningen.

Referencer

Landsforeningen mod spiseforstyrrelser & selvskade - Diabetes

Allison, K. C., et al 2007, Binge Eating Disorder and Night Eating Syndrome in Adults with Type 2 Diabetes. Obesity, 15: 1287–1293. oi:10.1038/oby.2007.150

Crow S, et al 2001, Binge eating and other psychopathology in patients with type II diabetes mellitus. Int J Eat Disord. 2001;30:222– 6.




Redaktør