Der er mulighed for at sætte undertekster på denne video.
Behandling af personer med type 2-diabetes er i rivende udvikling. I løbet af de seneste 25 år har behandlingen udviklet sig fra næsten ingenting til en fuld doseringsæske for mange. Er det blodsukkeret, blodets indhold af kolesterol, blodtrykket eller måske tarmhormonerne, vi skal holde øje med? Er livsstilsfaktorer også en del af behandlingen af type 2-diabetes i fremtiden - og hvad kan vi forvente af de nye mediciner?
Temaaftener på SDCC
Temaaftenerne er for alle – personer med diabetes, pårørende, fagpersoner og andre interesserede.Involvering af brugere er et omdrejningspunkt på SDCC, og temaerne til disse aftener tager derfor afsæt i ønsker fra brugerne. Temaaftenerne afholdes i samarbejde med Diabetesforeningen.
Læs mere om vores temaaftener for alle, som lever, kender en eller arbejder med diabetes.