Kunst udendørs

​Kunstnergruppen Superflex er udvalgt til at fremstille kunst til udendørsarealerne til Nyt Hospital Herlev. Kunsten består af 6 skulpturer af grøntsager og frugter, som placeres ved hospitalets indgange. Når skulpturerne er stillet op, skal du derfor kigge efter et broccoli eller hvidløg, når du skal finde en af de to indgange til SDCC.

Skulptur af en broccoli fremstillet af kunstnergruppen Superflex.

Billedet er venligst stillet til rådighed af Superflex. 

Kunstnergruppen Superflex er i gang med at skabe 6 skulpturer, som er en forstørrelse af kendte grøntsager og frugter som pære, gulerod, kartoffel, hvidløg, jordbær og broccoli. Guleroden er som den første skulptur færdig og er ved at blive sat foran hovedindgangen til Herlev Hospital.

Tanken bag skulpturerne er at skabe en forbindelse mellem fortidens forsøg på at udvikle lægemidler ud af planter og til den fremtidige lægevidenskab. Skulpturerne placeres ved hovedindgangene til Herlev Hospital, og de kan både nydes af patienter og personale, som kommer til hospitalet og af borgere, som benytter de grønne arealer ved hospitalet. 

Skulpturerne bliver udarbejdet i hvid fiberbeton og flere af dem bliver enten halveret eller skåret i mindre dele. Skulpturerne skal markere hovedindgange både om dagen og til dels også om natten, hvor det er tanke, at de svagt oplyses. 

To af grøntsagerne placeres tæt på SDCC:

  • Et broccoli ved den sydlige indgang
  • Et hvidløg ved den østlige facade.

Om Superflex

Superflex blev dannet i 1993 og består af: Bjørnstjerne Reuter Christiansen, Jakob Fenger og Rasmus Nielsen og står blandt andet bag Superkilen på Nørrebro.




Redaktør